Åbent brev til Naalakkersuisoq for sociale anliggender, familie og justitsområdet

Handicaptalsmanden Christina Johnsen sender her et åbent brev til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale
Forhold, samt Departementet for Sociale Anliggender, Familie og Justitsområdet for igen at gøre opmærksom
på manglende organisering af tolkeinstanser for døve og tegnsprogsbrugere i Grønland. Desuden spørges
om, hvilke fremtidige planer der er for løsning af tolkeproblemerne i landet.

Det fremgår ikke klart på alle områder af Lov om støtte til personer med handicap, betænkningen eller den medfølgende vejledning, hvem der sørger for – og afholder udgifter til døvetolkning og på hvilken møder tolke skal stilles til rådighed.

Det fremgår af vejledningen til Lov om støtte til personer med handicap, at det er sundhedsvæsenet der har pligt til at sørge for fremskaffelse og aflønning af døvetolk ved undersøgelser og indlæggelser. Af samme vejledning fremgår det også, at det er skolevæsenet, der er forpligtet til at sørge for, at forudsætningerne for at undervise elever med handicap er tilstede, og at skolen derfor skal sørge for, at der er tolkebistand til døve og svært tunghøre elever.

Døve har brug for tolk til at deltage i samfundet

Siden maj 2020 harTilioq sendt forespørgsler til Selvstyret som henviser til Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold for at få mere viden om, hvordan myndighederne konkret løser opgaven med tegnsprogstolkning for døve i Grønland. Trods gentagne rykkere, har vi ikke modtaget svar.

Personer med handicap har ret til at deltage i samfundet på lige fod med alle andre, men manglende tegnsprogstolkning gør, at døve eksluderes fra det sociale liv. Hvem sørger for tolkebistand, når en døv skal til jobsamtale, psykolog eller i forbindelse med fritidstilbud? Hvem sørger for at den døve mor til et folkeskolebarn får stillet en døvetolk til rådighed i forbindelse med forældremøder? Hvem hjælper den døves familie med at lære tegnsprog så familien kan kommunikere?

Flere af de fagpersoner og døve som Tilioq har været i kontakt med giver udtryk for, at de er kede af, at døvekonsulenterne og døveskolen er blevet nedlagte. Hvad er grunden til, at der ikke længere findes døvekonsulenter og døveskole i Grønland når der stadig er 38 døve (Ifølge Naalakkersuisuts statistiske opgørelse over personer med vidtgående handicap i Grønland i 2017) i Grønland og mange flere tunghøre?

Det er ikke kun er døve, som har brug for tegnsprogstolkning, for de har også familie, som far, mor, bedsteforældre, søskende, ægtefæller, børn og ikke mindst sagsbehandlere, som har brug for tolkning eller oplæring i tegnsprog.

-Det kan ikke accepteres, at Naalakkersuisut eller Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold ikke kan give et konkret svar på vores henvendelser.

Vi kan ikke accepterer at der er borgere her i landet, som ikke kan få at vide hvordan de skal få den hjælp og støtte de har brug for. En hjælp og støtte som en tolkeinstans er grundlæggende for deltagelse og inklusion i samfundet, og denne hjælp burde være let tilgængelig for døve borgere i landet. siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen og fortsætter – Grønland har ratificeret FN’s handicapkonvention, som indeholder et princip om progressiv implementering, der bidrager til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen. Det betyder, at udviklingen og forholdene for personer med handicap gradvist skal blive bedre. På døveområdet mener Tilioq desværre at forholdene siden nedlæggelse af døveskolen i 2008 støt og roligt er blevet værre.

Vi opfordrer Naalakkersuisut og Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold til at redegøre for vores spørgsmål om hvordan man sikre tolkebisstand til døve, så de kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Samt hvordan man sikrer at familie, pårørende, arbejdsgivere og kollegaer lærer tegnsprog i det omfang de har brug for det.

Tolkning er ikke længere afhængig af, at der findes det rette antal tegnsprogstolke Grønland. Der findes mange veludviklede fjerntolkeløsninger, som også kunne implementeres i Grønland. Således kan alle myndigheder have adgang til en tegnsprogstolk uanset, hvor på kysten de er.

Til inspiration:

I Danmark er der er en bekendtgørelse om ubegrænset tegnsprogstolkning, som bl.a. siger at jobsamtaler, fagforeningsmøder, forældremøder etc. er noget man ALTID kan få tegnsprogstolkning til

https://www.dntm.dk/index.php/tolkebruger/hvad-kan-jeg-fa-tolk-til#tab-tidsubegraenset-tolkning

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest