Alle kan bidrage

Et nyt fælles projekt skal få flere borgere med handicap i arbejde. Qeqqata Kommunia og Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, er netop blevet enige om en samarbejdsaftale omkring et nyt projekt.

Projektets formål er, at flere personer med handicap kommer i arbejde.

– Det er spændende med dette nye projekt, og jeg tror det vil gavne den enkelte borger. Det ligger kommunen meget på sinde, at der er gode arbejdsmuligheder for vores borgere med handicap, udtaler Hans Frederik Olsen, Formand for Familieudvalget.

Projektet er et pilotprojekt og stiler mod at favne hele Qeqqata Kommunia. I projektet vil man arbejde ud fra cases, og herigennem erfare, hvilke udfordringer en borger med handicap oplever i mødet med arbejdsmarked.
– Vi ser det som meget vigtigt, at skabe ny viden og erfaringer på området, som vi kan bruge fremover. Der er en jungle af regler i forbindelse med arbejdsmarkeds-loven, og det kan være svært at få fodfæste på arbejdsmarked, hvis du har et handicap. Vi håber derfor, at dette projekt vil generer denne vigtige viden, siger Tilioq’s Projektmedarbejder Anna Ida Hallgaard Jonsson, som skal lede projektet.

Projektet er ikke til for at tvinge folk i arbejde, men for at skabe et rummelig arbejdsmarked, så personer med handicap også har mulighed for at bidrage til samfundet efter deres ønske.
Ved at få flere borgere med handicap i arbejde skabes grobund for øget livskvalitet og selvbestemmelse for den enkelte.
En forudsætning for, at projektet kan lykkes er, at virksomheder og arbejdsgivere i Qeqqata Kommunia tager et socialt ansvar, opretter fleksible arbejdspladser og ser værdien i at ansætte personer med handicap.
Det er tanken, at projektet kan udbredes til flere steder i Grønland i fremtiden.

Yderligere information

Hans Frederik Olsen: 25 70 67

Anna Ida Hallgaard Jonsson, Tilioq: 34 50 90

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest