Alle mennesker har rettigheder – også personer med handicap

§§§ Mine rettigheder – dine rettigheder – VORES rettigheder §§§

I TILIOQ sætter vi i en række artikler fokus på FN’s handicapkonvention og hvad den helt konkret betyder for dig og mig i Grønland. Læs og lær om vores alles rettigheder.

Alle mennesker har rettigheder – også personer med handicap

Har alle lige ret til uddannelse, arbejde og sundhed? Også selvom man er blind, sidder i kørestol eller har autisme? Svaret er JA! Den 24. august 2009 trådte FN’s handicapkonvention i kraft i Grønland. Handicapkonventionen er en aftale, hvor Inatsisartut forpligter sig til at sikre at personer med handicap får lige mulighed for alt dette og meget mere.

Handicapkonventionen er vigtig, fordi den har til formål at fremme, beskytte og sikre at ALLE personer med handicap fuldt ud kan nyde ALLE menneskerettigheder på lige fod med ALLE andre. Det vil sige at personer med handikap har krav på, og ret til at få samme muligheder som alle andre mennesker i samfundet. Det har Inatsisartut forpligtet sig på at arbejde for.

Barriere i samfundet skaber handicap

Handicap begrebet som konventionen bygger på er meget vigtigt. Her er fokus nemlig på at samfundets indretning skaber barriere for en person i stedet for, at man som person er defineret af det handicap man lever med.  

Det samfundsrelaterede handicap begreb: Personer med handicap er defineret som personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige samfundsmæssige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre

Lighed og ikke-diskrimination – Artikel 5

Enhver diskrimination af personer med handicap skal forbydes. Det står i artikel 5 i handicapkonventionen. Derudover skal Inatsisartut i lighedens tegn arbejde for at sikre en rimelig tilpasning så diskrimination af personer med handicap afskaffes. Dette betyder for eksempel, at Inatsisartut skal arbejde på, at der kommer ramper, så personer med fysisk handicap kan komme (ubesværet) ind i kommunen, på musikskolen og i supermarkedet. Og at Inartsisartut skal arbejde for, at skolerne sørger for, at børn med eksempelvis autisme eller ADHD får tilrettelagt en undervisning som passer til deres behov. Hvis der ikke sker en sådan rimelig tilpasning er dette diskrimination og det er en overtrædelse af handicapkonventionen.

Men selvom handicapkonventionen sikrer lige rettigheder for personer med handicap, og selvom Inartisartut har aftalt at overholde konventionen, er der i Grønland stadig et stort arbejde foran os før rettighederne bliver overholdt i praksis. For eksempel er der ikke et generelt forbud i lovgivningen mod diskrimination af personer med handicap – eller for den sags skyld et forbud mod diskrimination på baggrund af køn, seksuel orientering eller nationalitet.

I TILIOQ ønsker vi at samarbejde om at handicapkonventionen overholdes fra by til bygd, og at personer med handicaps rettigheder overholdes frem for at de overtrædes.

Rimelig tilpasning: Hvad er en rimelig tilpasning så i praksis? Det er defineret som en ”nødvendige og passende ændringer og justeringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i et konkret tilfælde for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre”.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest