Alle skal kende til deres rettigheder

”Handicapkonventionen skal kunne læses og forstås af alle”. Det siger en af artiklerne i FN´s Handicapkonvention. Indtil nu har FN´s handicapkonvention som Grønland har ratificeret tilbage i 2012 kun kunne læses i sin fulde version på grønlandsk. Det har vi i Handicaptalsmandsinstitutionen ændret på og udgiver nu handicapkonventionen i letlæselig form, så den bliver lettere at læse og forstå formålet i konventionen.

– Det er meget vigtigt for mig, at alle borgere i Grønland kender til deres rettigheder, derfor har vi lavet denne letlæselig udgave af konventionen og håber at borgerne vil få større viden om deres rettigheder ved at læse bogen, siger Handicaptalsmand Christina Johnsen.

Den letlæselige handicapkonvention bliver lanceret på Tilioq første seminar og konference i dagene 9-11. november 2018 i Sisimiut og er blevet til med støtte fra NunaFonden.
Der skal nemlig sættes fokus på FN’s handicapkonvention på Tilioq seminar og konference og hvordan konventionen kan bruges til at forbedre personer med handicaps vilkår i samfundet.

Til seminaret har vi fra Tilioqs side inviteret alle handicapforeninger fra hele Grønland. De fleste foreninger har tilmeldt sig, og der kommer lidt under 30 repræsentanter fra ca. 12 foreninger, som geografisk strækker sig fra Ilulissat til Ittoqqortoormiit.

Handicapforeningerne skal drøfte frivillighed, organisering og kampagnearbejder med handicapkonventionen i fokus. Derudover kommer Thorkild Olesen, formand for Danske Handicapforeninger som gæsteoplægsholder og deler sine erfaringer med foreningsarbejde.

Som afslutning på det todages seminar holdes der en national konference hvor Selvstyret, kommuner, institutioner og andre interessenter på handicapområdet er inviteret. Konferencen vil gøre status på, hvor langt Grønland er i arbejdet med at overholde konventionen.

Her kommer der over 60 deltagere alle interessenter inden for handicapområdet. Der er både kommunefolk, politikere og handicaporganisationer både i Grønland og Danmark der kommer til at præge konferencen.

Udover at gøre status vil konferencen skue fremad og rette blikket mod, hvordan man gennem et øget samarbejde kan bruge handicapkonventionen aktivt til at fremme personer med handicaps vilkår og rettigheder i Grønland.

Foreningsseminaret vil strække sig til to dage, fra den 9. til 10. nov. Og vil kulminere i en konference for alle interessenter indenfor for handicapområdet på søndag.
Alle seminar og konference deltagerne vil modtage et eksemplar af den letlæselige udgave af handicapkonvention. Bogen er gratis og kan hentes hos Tilioq.

Tak for NunaFonden for at gøre dette arrangement muligt.

Med venlig hilsen
Christina Johnsen, Inuit Innarluutillit Illersuisuat/Handicaptalsmanden
e-mail: cjo@tilioq.gl
telefon: 55 19 50