Navn og logo

HANDICAPTALSMANDINSTITUTIONENS NAVN TILIOQ.

Mange har spurgt os hvad ordet TILIOQ betyder. Tilioq kan betyde ven, men kan også betyde sendebud. Det er netop sendebuds-betydningen, som er det fine og velegnede til handicaptalsmandsinstitutionen, da en talsmand netop taler på vegne af andre og til andre.
Navnet er fundet i bogen ”Kalaallit Aqqi – Grønlandske personnavne” af Nuka Møller og er valgt af handicaptalsmanden selv.

 

LOGO

Efter at navnet Tilioq kom på plads i december 2017, blev der udskrevet en logokonkurrence. Det var af stor betydning at logoet også afspejlede navnet Tilioq og at sendebudsbetydningen også blev fremhævet.
Der blev indsendt en masse rigtig gode logoforslag. Kristen Miilu Møllers forslag med to kajakker så rigtig spændende ud. Det var især symbolikken af at overlevere meddelelser eller breve, som tidligere tiders ”paartoq” der var rammende. Kristen Miilu Møller vandt logokonkurrencen. Kajakroerne er blevet finjusteret og rentegnet. Tilioq har nu et rigtig flot og stærkt logo, som vi er meget stolte af.

Skip to content
Videre til værktøjslinje