Alle har ret til at bestemme hvor de vil bo

§§ Mine rettigheder – dine rettigheder – VORES rettigheder §§§

I TILIOQ sætter vi i en række artikler fokus på FN’s handicapkonvention og hvad den helt konkret betyder for dig og mig i Grønland. Læs og lær om vores alles rettigheder.

Alle har ret til selv at bestemme, hvor de vil bo!

Personer med handicap, har ligesom alle andre ret til selv at bestemme hvor de vil bo. Om de har lyst til at bo i egen bolig, i et bokollektiv, bofællesskab eller en institution, det er personens helt egen beslutning. Ligesom det er alle andre menneskers helt egen beslutning. Den ret sikres af Handicapkonventionens artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet.

Men nogle personer med handicap, har brug for lidt mere hjælp end andre har. I sådanne tilfælde skal Grønland sørge for at personer med handicap har mulighed for selv at vælge, hvor de vil bo. De skal også sørge for at personer med handicap får den rette støtte, der hvor de bor. Lige meget hvor og hvordan man bor, har man altså ret til støtte og hjælp.

Handicapkonventionen

Den 24. august 2009 trådte FN’s handicapkonvention i kraft i Grønland. Handicapkonventionen er en aftale, hvor Selvstyret       forpligter sig til at sikre at personer med handicap får lige mulighed for alt dette og meget mere.

Handicapkonventionen er vigtig, fordi den har til formål at fremme, beskytte og sikre at ALLE personer med handicap fuldt   ud kan nyde ALLE menneskerettigheder på lige fod med ALLE andre. Det vil sige at personer med handikap har krav på, og   ret til at få samme muligheder som alle andre mennesker i samfundet. Det har selvstyret forpligtet sig på at arbejde for.  

 

Ingen mulighed for at flytte i eget hjem

I Tilioqs rejserapport for Kommune Kujalleq beskrives der, hvordan der er stor mangel på boliger i den sydligste kommune. 

Under orienteringsrejsen snakkede Tilioq med en person, som boede i et kommunalt bokollektiv, men egentlig gerne ville flytte ud i eget hjem. Både personen selv og personens kontaktperson mente at han var parat, men der var ingen boliger at flytte ud i. Tilioq blev også gjort bekendt med at der var personer med handicap, som boede på en institution, selvom de sagtens kunne flytte ud derfra og i et bokollektiv, hvor de kunne leve et mere selvstændigt liv.

Disse eksempler fra rapporten beskriver altså, hvordan personer er fanget i en bestemt boform. Og den kortlægger nogle af de udfordringer, som personer oplever forhindrer dem i at udleve retten til selv at bestemme hvor de vil bo. Det er en udfordring for mange i Grønland at finde et sted at bo, men når personer med handicap fastholdes i boformer der ikke passer til dem, kan det forhindrer deres inklusion i samfundet, fordi personen bliver gemt væk på en institution eller en bofællesskab. Derfor er det meget vigtig at retten til selv at bestemme, hvor man vil bo bliver efterlevet.