Arbejde: Det kan gøres meget bedre

13.04.2021

Arbejdsmarkedet er på ingen måde gearet til personer med handicap, mener ergoterapeut Sara Jilsø Fleischer, der selv har et handicap og har kæmpet mod systemet.

Du kan også læs om hendes mening på facebook #NIIKGIVEME5 og i valg og informationsavisen “bedre vilkår for personer med handicap.

Vi har et problem med dem, der overgår fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Eller hvis de vil have en plads på arbejdsmarkedet med de vilkår, der hersker nu. Det fortæller ergoterapeut Sara Jilsø Fleischer, der selv lider af bindevævssygdommen Ehlers-Danlos og Madelung-deformitet i underarme og derfor ikke kan arbejde på fuld tid.
Hun forklarer, at det er afgørende at have fokus på, hvad personer med handicap egentlig kan og ikke kan i deres
unge år. Det er vigtigt for at kunne hjælpe dem bedst muligt videre i deres arbejdslivet som voksen. Når det ikke
sker, kan det resultere i eksistentielle problemer for unge med handicap.

– Udover at være teenager med alle de tilhørende identitetsproblemer, skal de kæmpe med at finde ud af, hvem de
er i forhold til deres handicap, og hvad de kan bidrage med, siger Sara. 

Hun mener ikke, at det gør det nemmere, at det er nyt i Grønland at skulle favne personer med handicap på en mere inkluderende måde. Arbejdsmarkedet er ikke gearet til personer med handicap, forklarer hun.

– Vi har et ekskluderende arbejdsmarked. Vi har nogle stillinger, som det ofte er svært at komme i betragtning til, når man har en funktionsnedsættelse. Barriererne kan være svære at overkomme på egen hånd, og det er hverken for samfundet eller den enkelte en langtidsholdbar løsning. For mange personer med handicap ender på førtidspensionister. Vi må have et samfund, hvor vi sikrer børn og unge en holdbar habilitering og voksne, der får en funktionsnedsættelse/et handicap, sikres en kvalificeret rehabilitering. Både i kommuner og sundhedsvæsen. Rummelighed Sara Jilsø Fleischer anerkender, atGrønland har et rummeligt arbejdsmarked på andre områder. Er man syg, bliver man hjemme. Har man sit barn med, rummer arbejdspladsen også det.

– På den måde har vi en fantastisk arbejdskultur i forhold til mange andre lande, siger hun. Det er dog ikke rosenrødt det hele. – At have folk på deltid… det er ikke noget, vi ser stillinger slået op med. Accept af at nogle måske ikke kan arbejde på fuld tid, er vi ikke gode til at rumme. Hverken – som jeg ser det – i stillingsopslag eller på den enkelte arbejdsplads, siger Sara og trækker på egne erfaringer:

– Jeg har måtte stoppe med at arbejde, fordi jeg manglede præcis den rummelighed. Jeg har oplevet den, når jeg
har søgt nogle stillinger, som jeg var kompetent til, fordi jeg spillede med åbne kort og sagde, at jeg nok ikke havde mulighed for at arbejde fuld tid og spurgte, om der var mulighed for at arbejde på deltid. Det gælder stillinger i Selvstyret, stillinger i sundhedsvæsenet, og stillinger i kommunen, fortæller hun og påpeger, at det naturligvis er en enorm forhindring for mennesker, som godt kan og vil bidrage aktivt til samfundet.

Langt fra papir til handling
Grønland er ellers nået langt lovgivningsmæssigt. Der kom en ny handicaplov i 2020, og der er en lov fra 2017 om revalidering, der giver folk mulighed for revalideringsforløb og mulighed for fleksjob, hvis de ikke kan arbejde på fuld tid. 

– Systemet skal være ”hjælperen”, men det kræver en indsigt at kunne hjælpe det enkelte menneske, uanset om der er tale om en person med høj uddannelse eller ingen. Det har kommunerne sat Majoriaq til at forvalte. Og dér er der behov for at kompetenceudvikle, siger hun.

I mange andre lande bruger man den samme overordnede skabelon om arbejdsrevalidering til at hjælpe mennesker med handicap samtidig med, at der er en helhedsorienteret indsats for det enkelte individ.

– Men vi har ikke i Grønland fået systematiseret – som jeg oplever det personligt – det her med, hvad vi skal, for
at kunne komme ind på arbejdsmarkedet: Arbejdsdagen skal tilrettes anderledes, der skal laves kompensationer i forhold til arbejdsopgaven, og der er brug for nogle hjælpemidler. (Læs mere i boksen, red.) Altså tre overordnede parametre for, hvordan der skal laves justeringer, for at du som person med funktionsnedsættelse kan være i den her stilling, siger hun.

Eksempler på justeringer i
arbejdet:
• Tilrettelæggelse af opgave
• Ændringer i opgaver
• Hjælpemidler
• Personlig hjælper/assistance

Arbejde Giv mig et inkluderende arbejdsmarked!

Som er tilgængeligt og tilpasset. Der har plads til mig, selvom jeg ikke kan arbejde
100 procent. Hvor kommunen tager et særligt ansvar for selv at ansætte personer med handicap, samt støtter og motiverer virksomheder til mangfoldighed og inklusion.
Der har etableret mentorordninger på arbejdspladserne. Som støtter personer med
handicap, der ønsker at starte selvstændig virksomhed.

Lang vej
Personer med handicap er en stor menneskelig ressource, hvis de bliver sat i arbejde, men de bliver fuldstændig
overset i systemet, mener Sara Jilsø Fleischer.

– Der er nogle kompetencer, som arbejdspladserne kan have glæde af, men det skal synliggøres, og det kræver, at vi
er nødt til at tale om det. Både hjemme ved kaffebordet, men også systematisk og akademisk på Majoriaq, der varetager den her opgave i kommunerne. Men det er ikke kun Majoriaq, der skal i søgelyset.

– Vi skal sørge for, at der er den fornødne hjælp. Det nytter ikke, at vi har borgere, der godt kan arbejde, men ikke
får den fornødne hjælp derhjemme, så de ikke har kræfter til arbejdet, siger hun og ser gerne, at alle relevante aktører inddrages. Her tænker hun for eksempel på børneforvaltningen, sagsbehandleren i forhold til hjælpemidler, bosituation og uddannelsesinstitutioner.

– Der skal være en balance mellem arbejde og livet ved siden af. Hvis en person med handicap bruger 80 procent
af sine ressourcer på at overleve i sin egen hverdag og de sidste på at kæmpe med kommunen, så er der ikke arbejdskraft tilbage, fastslår hun. 

– Lovgivningen siger, at vi skal have et helhedssyn på personer med handicap; så det bliver vi også nødt til at gøre.
Sara anerkender, at loven er ny, lidt over et år, men undrer sig over, at der endnu ikke er kommet en godkendt vejledning til lov og bekendtgørelse fra Selvstyret eller en uddannelsesplan i forhold til bisidderordningen.

– Der er rigtig lang vej endnu, siger hun med et suk

Tilioq og NIIK har i samarbejde med Issi productions fået lavet en video for #NIIKGIVEME5 om arbejde. 

Hør, hvilke krav der stilles i forbindelse med kommunalvalget her: