Er kommunerne klar til den nye handicaplov?

30.10.2019

Handicaptalsmanden Christina Johnsen har store forventninger til den nye handicaplov som træder i kraft om lidt over 2 måneder, da loven åbner op for nogle rigtig gode muligheder for mennesker med handicap, ligesom at loven tager afsæt i Handicapkonventionen med respekt for den enkeltes værdighed og frihed.

-Vi håber at kommunerne er klar til loven og at personer med handicap kan drage nytte af loven og de fordele som den giver.  Vi har blandt andet store forhåbninger til bisidderordningen da vi dagligt får henvendelser fra borgere der har brug for hjælp og vejledning. Vi vil gerne vide hvor langt er landets Kommuner og Naalakkersuisut er kommet i forberedelserne til den nye handicaplov herunder om Naalakkersuisut har fastsat nærmere regler om udpegning, uddannelse og honorering til de kommende bisiddere, siger handicaptalsmanden Christina Johnsen og fortsætter.

-Vi er klar over, at andre lignende ordninger har haft starts vanskeligheder og at det har taget lang til før bisidder/najorti-ordninger var oppe at køre, siger handicaptalsmanden Christina Johnsen og forklarer at der er stærkt behov for bisiddere, når personer med handicap henvender sig til kommunerne om støtte og hjælp. Det vil gavne både borgeren, kommunerne og mange andre instanser, hvis borgerne så tidligt som muligt får den rette vejledning.

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq modtager mange henvendelser fra borgere, der søger klarhed om deres rettigheder og vejledning i forhold til kommunal sagsbehandling, om retten til at klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen vedrørende støtte til personer med vidtgående handicap til det sociale ankenævn eller ombudsmanden.

-I bemærkningerne til loven står der, at det skønnes at ud af de ca. 1400 personer med handicap, vil halvdelen have brug for en bisidder. Tilioq mener, at ALLE skal have tilbudt en bisidder, uanset om det antages, at familie og bekendte kan udfylde rollen. Vi ved også at det har taget tid at få børnebisidderordningen i henhold til børneloven op at køre i alle kommuner, og vi ser ingen grund til at ikke at være på forkant med de udfordringer der har været i at rekruttere bisiddere i henhold til den kommende handicaplov. Vi har i vores høringssvar også påpeget dette, siger Christina Johnsen.

Departementet for Sociale anliggender og justits har inviteret kommuner og andre myndigheder til et seminar i slutningen af november om det nye handicaplov.

-Det er ret sent på året at invitere til et seminar om den nye handicaplov, særligt når loven med de dertilhørende forbedringer skal gælde nytårsmorgen 2020.  Det er ikke nok at have de gode intentioner med en ny lov. Loven skal også efterleves, slutter Christina Johnsen.

Handicaptalsmanden Christian Johnsen kan kontaktes på: info@tilioq.gl eller direkte telefon +299 34 50 91