Fakta om Handicap
12.04.2020
Handicap opstår i mødet mellem funktionsnedsættelsen
og samfundets barriere.
Det kan være forhindringer på arbejdspladsen, i byrummet eller når du besøger venner og familier. Det er ikke personen, der er sit handicap. Det er samfundets manglende tilpasning, der giver problemet.
Hvad er et handicap?
Du har et handicap, hvis du har en langvarig funktionsnedsættelse, der begrænser dig i hverdagen. En langvarig funktionsnedsættelse kan for eksempel være, hvis du bliver født med nedsat hørelse, bliver lam efter en trafikulykke eller får diagnosen PTSD.
Den officielle definition på handicap i FN’s handicapkonvention.
Personer med handicap omfatter personer, der har en langvarig fysisk,
psykisk, intellektuel eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige
fod med andre.
FN’s handicapkonvention opdeler således handicap i fire forskellige typer:
• Fysiske handicap • Intellektuelle handicap (kognitive)
• Psykiske handicap • Sensoriske handicap (sanser)
Hvor mange har et handicap?
Handicap bliver ikke registreret i Grønland. Men undersøgelsen Holdninger til Handicap (2020) udgivet af Tilioq og Ilisimatusarfik viser, at 18 % af den voksne befolkning i Grønland vurderer, at de har et handicap. Det svarer til, at næsten
en ud af fem personer i Grønland har et handicap.
Fakta om personer med handicaps rettigheder
De officielle mål fra det internationale og de grønlandske beslutningstagere et fuldt inkluderende samfund, hvor personer med handicap har ret til fuld og lige deltagelse i samfundet.
Handicapkonventionen
Danmark og herunder også Grønland ratificerede handicapkonventionen i juli 2009. I 2012 pålagde Inatsisartut Naalakkersuisut at arbejde for at gennemføre handicapkonventionen i Grønland.
Formålet med konventionen er at fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, samt at fremme respekten
for deres naturlige værdighed.
I konventionen præciseres en række rettigheder for personer med handicap samt anvisninger, som landene skal være særligt opmærksomme på. Der er både tale om politiske og borgerlige rettigheder − eksempelvis frihed og personlig sikkerhed og lighed for loven, samt en række sociale, kulturelle og økonomiske rettigheder − som retten til uddannelse og sundhed.
Du kan læse meget mere, ved at klikke her; handikapkonventionen og om de enkelte rettigheder. Også på www.niik.gl.
Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap
Lovens formål og hensigter er beskrevet i de første 5 paragraffer:§ 1. Formålet med denne Inatsisartutlov er at:1) sikre, at personer med handicap tilbydes rådgivning og støtte for at afhjælpe problemer som følge af et handicap,
2) fremme den enkelte persons mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten,
3) fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, herunder igennem muligheden for uddannelse, i det omfang det er muligt for den enkelte,
4) sikre personer med handicap lige muligheder i samfundet og imødegå diskrimination på grund af handicap og derigennem så vidt muligt sikre fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundet, og
5) fremme den enkeltes mulighed for uddannelse og beskæftigelse.
§ 2. En person med handicap har ret til fuldt ud at nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Støtte efter denne Inatsisartutlov skal medvirke til at sikre disse rettigheder.Stk. 2. Støtte efter denne Inatsisartutlov skal gives med respekt for den enkeltes naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer.
§ 3. En person med handicap har ret til koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret støtte, som tager hensyn til alle aspekter af personen og personens liv. Stk. 2. Afgørelse om støtte efter denne Inatsisartutlov skal træffes ud fra en helhedsvurdering af, hvad der er bedst for den enkelte. Stk. 3. I alle forhold vedrørende personer med handicap skal der så vidt muligt tages hensyn til personens egne synspunkter med behørig hensyntagen til personens funktionsevne og udviklingsmæssige niveau.
§ 4. En person med handicap har ret til støtte, så personen kan forblive i eget hjem, når personen og dennes eventuelle værge eller forældremyndighedsindehavere udtrykker ønske herom. Det er en forudsætning, at personens egen eller andres velfærd ikke bliver udsat for fare ved at forblive i eget hjem. Stk. 2. En person med handicap har ret til egnet støtte i et botilbud, når personen har behov herfor.
§ 5. Alle offentlige bygninger og faciliteter skal så vidt muligt indrettes således, at personer med handicap sikres adgang og brug heraf.
Lov om støtte til personer med handicapI overensstemmelse med handicapkonventionen har Inatsisartut vedtaget en handicaplov, der trådte i kraft 1. januar 2010. Loven giver personer med handicap ret til støtte. I den tidligere lovgivning kunne kommunen bevillige støtte, hvis de mente, at der var behov.
Udgangspunktet i loven er at stille omsorgsydelser eller naturalydelser til rådighed for, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Der kan ligeledes kompenseres økonomisk for væsentlige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne.
Naalakkersuisut har udarbejdet en bekendtgørelse, der udfylder nogle af rammerne i loven, men nu mere end et år efter at loven trådte i kraft, har Socialstyrelsen ikke udarbejdet en vejledning i loven til kommunerne, der skal administrere loven.
Anden lovgivning Personer med handicap har også ”rettigheder” efter en lang række andre love. Der står dog fortsat kan og ikke skal eller ret i de fleste andre love. Som eksempler kan nævnes:
• Ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand., og at kunne gå til folkeskolens (tilpassede) afgangsprøve
efter folkeskoleloven.
• Ret til at få forlænget den gymnasiale uddannelse, hvis man har vanskeligheder ved at følge undervisningen på normal vis efter lov om den gymnasiale uddannelse.
• Ret til at få eftergivet studieløn, hvis man bliver invalid og ikke kan betale efter uddannelsesstøtteloven.
• Ret til hjemmehjælp ved behov efter forordningen om offentlig hjælp.
• Ret til et revalideringsforløb efter revalideringsforordningen.
• Ret til førtidspension ved lav arbejdsevne efter førtidspensionsloven.
Fakta om handicappolitikNår Naalakkersuisut fastsætter de generelle rammer på handicapområdet og når kommunerne fastsætter deres
handicappolitik, skal de følge nogle grundlæggende nationale handicappolitiske principper Ligestillingsprincippet
Princippet om ligestilling og ligebehandling af mennesker med nedsat funktionsevne er centralt placeret i handicappolitikken
og arbejdet med at skabe ’et samfund for alle’.
Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet kommer til udtryk i, at ydelser efter grønlandsk lovgivning i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattebetalingen. Solidaritetsprincippet indgår som et væsentligt element i handicappolitikken.
SektoransvarlighedsprincippetSektoransvarlighedsprincippet er også et centralt princip i den grønlandske handicappolitik. Sektoransvarlighed betyder,
at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende
ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen på handicapområdet er derfor
ikke kun en opgave for socialsektoren. Den rækker også ind i andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-,
arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren.
Kompensationsprincippet
Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af den nedsatte
funktionsevne. Kompensationsprincippet tager udgangspunkt i, at behovet for kompensation kan være forskelligt
fra menneske til menneske og fra handicap til handicap. Kompensationen kan for eksempel ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Der kompenseres også ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov.
læs eller genlæs "Bedre vilkår for personer med handicap". et valg og informationsavis, hvorfra denne fakta artikel er hentet.