Lov om støtte til personer med handicapI overensstemmelse med handicapkonventionen har Inatsisartut vedtaget en handicaplov, der trådte i kraft 1. januar 2010. Loven giver personer med handicap ret til støtte. I den tidligere lovgivning kunne kommunen bevillige støtte, hvis de mente, at der var behov.
Udgangspunktet i loven er at stille omsorgsydelser eller naturalydelser til rådighed for, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Der kan ligeledes kompenseres økonomisk for væsentlige merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne.
Naalakkersuisut har udarbejdet en bekendtgørelse, der udfylder nogle af rammerne i loven, men nu mere end et år efter at loven trådte i kraft, har Socialstyrelsen ikke udarbejdet en vejledning i loven til kommunerne, der skal administrere loven.
Anden lovgivning Personer med handicap har også ”rettigheder” efter en lang række andre love. Der står dog fortsat kan og ikke skal eller ret i de fleste andre love. Som eksempler kan nævnes:
• Ret til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand., og at kunne gå til folkeskolens (tilpassede) afgangsprøve
efter folkeskoleloven.
• Ret til at få forlænget den gymnasiale uddannelse, hvis man har vanskeligheder ved at følge undervisningen på normal vis efter lov om den gymnasiale uddannelse.
• Ret til at få eftergivet studieløn, hvis man bliver invalid og ikke kan betale efter uddannelsesstøtteloven.
• Ret til hjemmehjælp ved behov efter forordningen om offentlig hjælp.
• Ret til et revalideringsforløb efter revalideringsforordningen.
• Ret til førtidspension ved lav arbejdsevne efter førtidspensionsloven.
Fakta om handicappolitikNår Naalakkersuisut fastsætter de generelle rammer på handicapområdet og når kommunerne fastsætter deres
handicappolitik, skal de følge nogle grundlæggende nationale handicappolitiske principper Ligestillingsprincippet
Princippet om ligestilling og ligebehandling af mennesker med nedsat funktionsevne er centralt placeret i handicappolitikken
og arbejdet med at skabe ’et samfund for alle’.
Solidaritetsprincippet Solidaritetsprincippet kommer til udtryk i, at ydelser efter grønlandsk lovgivning i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattebetalingen. Solidaritetsprincippet indgår som et væsentligt element i handicappolitikken.
SektoransvarlighedsprincippetSektoransvarlighedsprincippet er også et centralt princip i den grønlandske handicappolitik. Sektoransvarlighed betyder,
at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende
ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen på handicapområdet er derfor
ikke kun en opgave for socialsektoren. Den rækker også ind i andre områder såsom for eksempel bolig-, trafik-,
arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren.
Kompensationsprincippet
Kompensationsprincippet betyder, at en person med nedsat funktionsevne kompenseres for følgerne af den nedsatte
funktionsevne. Kompensationsprincippet tager udgangspunkt i, at behovet for kompensation kan være forskelligt
fra menneske til menneske og fra handicap til handicap. Kompensationen kan for eksempel ske ved at gøre samfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Der kompenseres også ved at stille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle behov.