For mange barrierer: børn og unge med handicap mangler adgang til hjælp

Tilioq bakker op om MIOs opfordring til politikerne om at sikre og prioritere hjælpen til børn og unge, der er i mistrivsel. Vi er enige med børnetalsmanden om, at der skal tænkes nyt. Og vi er enige om, at der skal handles - nu.

-Tidlig og rigtig indsats kan sikre muligheder for et godt liv for den enkelte, samtidig med at det gavner samfundet. Det vil kræve nogle ressourcer, men der ligger også en stor besparelse i, at børn og unge ikke har så lang mistrivsel. Der er økonomisk gevinst i at forebygge - for psykisk mistrivsel er dyrt. Mistrives børn i årevis, kan de stoppe med at gå i skole, som unge få svært ved at tage en uddannelse og som voksne få vanskeligt ved at få et job. Børns mistrivsel påvirker familier – forældre bliver måske nødsaget til at blive hjemme fra arbejde. Disse børn, som ellers ikke havde et psykisk handicap, er i fare for at udvikle et, eller flere. De børn som måske mistrives og oveni har et psykisk handicap risikerer tillægsdiagnoser, angst eller depression for eksempel, siger handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen i sin opbakning til MIO.

Tilioq har læst MIO’s udgivelse ”Børn og unges adgang til psykisk hjælp i Grønland”.

-Vi genkender beskrivelserne af barrierer for adgang til hjælp for børn og unge - og ikke mindst behovet for hjælp til specifikke målgrupper såsom udadreagerende unge. Jo længere ud vi kommer - ud til mindre byer og bygder – jo mere er børn og familier overladt til sig selv, siger Handicaptalsmanden.

I Tilioqs rejserapport Tilioq i Nord (2020) beskriver vi forhold for børn og unge med særlige behov. En del af den gruppe, som i rapporten betegnes børn og unge med særlige behov, har ikke nødvendigvis et handicap. Det er i nogle tilfælde uvist, om de særlige behov kommer af mistrivsel eller af et handicap – og i nogle tilfælde kan mistrivsel lede til handicap. Børnene kan for eksempel have oplevet nogle meget svære ting i livet, som gør, at de har det svært nu. Hvis de bliver støttet og hjulpet, medfører de oplevelser ikke nødvendigvis et handicap i fremtiden.

-Men mange børn og unge venter i lang tid på at blive udredt for en diagnose eller psykisk lidelse. Adgangen til psykiatri og udredning er alt for lang. Det er derfor vigtigt, at der tænkes nyt og at den hjælp, der iværksættes, er bred og tilgængelig for alle børn og unge, også eksempelvis udadreagerende børn, siger Anja Hynne Nielsen.

Svigtet af det offentlige system

Rejserapporten ”Tilioq i nord” beskriver problemer med kommunal sagsbehandling og retssikkerhed, manglende koordinering inden for de forskellige forvaltninger. Problemer, der har en direkte og negativ påvirkning for især børn med særlige behov. Børnene er i ekstra udsat position for strukturelle svigt, da både sundhedsvæsenet og flere forskellige forvaltninger er inde over deres sager. Der var eksempler på underretninger, der ikke reageres på og mangel på samarbejde omkring børn og unge med særlige behov.

Det er hårdt at bede om hjælp, og at hjælpen så ikke kommer.

-Mio konkluderer med sin udgivelse, at konsekvensen af mangel på hjælp i yderste tilfælde er selvmord. I Tilioq i Nord er også eksempler på, hvordan manglende hjælp resulterer i børn og unge, der ender i selvmedicinering i form af snifning eller alkoholmisbrug, og et barn, der har forsøgt at tage sit eget liv. Det er afgørende, at der sker rettidig udredning eller diagnosticering af psykisk handicap og iværksættes den hjælp og støtte, der skal til, siger Anja Hynne Nielsen.

Lovgivningen er på plads - men 

Den nye lov om støtte til personer med handicap giver en person med handicap ret til koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret støtte, som tager hensyn til alle aspekter af personen og personens liv. Men nu er der gået et år siden loven trådte i kraft, og vi mangler stadig at Naalakkersuisut giver vejledning til kommuner. Tilioq har lavet en række konkrete anbefalinger til implementeringen af loven. Der er i dag alt for lang vej fra et barn mistrives, til det får hjælp og eventuelt en diagnose. Det er tragisk, at børnene i løbet af ventetiden, som ofte er måneder eller år – hvis de overhovedet får hjælpen - bliver sat bagud i deres udvikling og får en masse følgesygdomme, så der skal handles nu, og som Børnetalsmanden siger, så skal der tænkes nyt, siger Anja Hynne Nielsen.