Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsens tale på FN’s handicapdag

Mange tak til jer, som lytter med.

Strømmen gik i Nuuk, da jeg forleden skulle til Sisimiut. At pakke, komme ned ad trappen med kufferter i mørket og afsted til lufthavnen – alt var pludselig vanskeligt. Ting vi tager for givet, kan forsvinde. Handicap kan ramme os alle. Det rammer altid uventet. Ligesom en strømafbrydelse.

I Grønland vurderer én ud af fem selv, at de har et handicap. Blandt resten af befolkningen kender næsten alle mindst en person med funktionsnedsættelse – det kan være et fysisk handicap, et usynligt handicap eller en psykisk sygdom. Eller en blanding af flere. Alligevel skaber vi barrierer og fordomme omkring personer med funktionsnedsættelser og afskærer dem herigennem fra at deltage i samfundet og føle sig lige værd.

Jeg er Grønlands nye handicaptalsmand. Sammen med resten af institutionen og de organisationer, vi samarbejder med, skal jeg skabe lige forhold for dem, jeg er sendebud for – personer med funktionsnedsættelser og deres pårørende. Jeg ser meget frem til denne vigtige opgave.

Jeg er uddannet eskimolog og retoriker. Jeg har blandt andet erfaring fra Bureau for Inatsisartut. Min søn er født i Nuuk og har CP – en funktionsnedsættelse, og epilepsi. Jeg stod som de fleste pårørende fuldstændig uden viden og måtte selv ’uddanne’ mig. Jeg har derfor også erfaring som ’minijurist’, personlig træner (’minifys’ og miniergo’) og træner for et fodboldhold for børn med funktionsnedsættelser. Jeg ved, hvad det indebærer at være pårørende og elske en person med handicap – at tage del i kampene, men også i sejrene. Jeg søgte jobbet, fordi jeg selv har måttet kæmpe med systemet. Jeg kender konsekvensen af forkerte afgørelser og ikke mindst den forlængelse af sagsbehandlingen, der medfører, at ens barn ikke får den rette hjælp i rette tid, og derfor ikke får udnyttet sit potentiale. Dette har gjort mig grundig og stædig, og jeg ved, at det nytter at kæmpe – min søn har opnået færdigheder, som ingen troede muligt. Vi har boet en årrække i Danmark, men jeg er grønlandsk, opvokset i Grønland og ved at genlære grønlandsk.

Jeg er meget glad for at erfare, at jeg er trådt ind i en institution med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor utrolig meget er nået på de få år, Tilioq har eksisteret – også en tak til den tidligere talsmand for den store indsats. Jeg har set, hvor stor betydning handicap organisationer har for den enkelte og er derfor glad for, at Tilioq har et godt samarbejde med handicaporganisationerne i Grønland.

Derfor kunne jeg ikke få en bedre start end, da Tilioq i weekenden holdt møde med Grønlands handicapforeninger. På mødet var der enighed om ud fra et ønske om at styrke arbejdet for en handleplan for Grønlands handicappolitik at samarbejde om fokus på fire emner, fordi de hænger sammen og er afgørende områder i forhold til at sikre inklusion og lige muligheder i samfundet:

Uddannelse og Læring

Bolig

Styrkelse af civilsamfundet

Handicapforståelse og tabuer

Det er centrale indsatsområder for at sikre, at personer med handicap kan leve et liv på lige fod med alle andre.

Min vision er, at ingen personer med handicap i Grønland skal stå alene, ingen skal stå uden for, ingen skal være ensom. Men hvordan? For det er virkeligheden for mange i dag. Jeg kan ikke komme med alle løsninger her. Men vi har i mange år set, hvad der ikke virker – jeg behøver ikke nævne det her. Mit ønske er, at vi kan finde nye løsninger, nye strukturer og veje og sammen skabe et bedre samfund også for personer med funktionsnedsættelser. Et vigtigt skridt på vejen er aktivt at ændre synet på personer med handicap og aktivt at inddrage alle i samfundet. At vi skaber mulighederne for det fra politisk side, at vi som borgere griber denne mulighed og inddrager personer med handicap i hverdagen, på arbejdspladserne, uddannelsessteder og i fritidsaktiviteter. Og at personer med handicap griber de muligheder, der skabes.

Alene vores store geografi og lille indbyggertal gør, at vi må tænke i alternative løsninger, trække på alle kræfter og muligheder. Løsningen er ikke den samme for alle personer med handicap, heller ikke selv om de har samme handicap. Der skal også være mulighed for at træffe individuelle valg. I dag udelukkes børn og voksne med funktionsnedsættelser oftest fra at deltage i sport, kulturelle aktiviteter eller fra at arbejde. Hvis vi erstatter fordomme med viden, nysgerrighed, hjælpsomhed og inklusion, skaber vi et samfund som er mere rart at være i for os alle. Vi er alle med til enten at skabe eller nedbryde barrierer for den enkeltes lige mulighed for at deltage aktivt i samfundet.

Det er dyrt ikke at sætte tidligt ind med den rette indsats for personer med funktionsnedsættelse. Med den rette indsats opnår man eksempelvis flere i arbejde, man aflaster de pårørende, som er en ofte overset ressource. Igennem solidaritet opnår vi et samfund med mere vækst og større stabilitet.

Min vision er, at vi i Tilioq kan arbejde for en reel inklusion i samfundet af personer med både synlige og usynlige funktionsnedsættelser samt for en forståelse af og respekt for diversitet. Tilioq vil være en aktiv samarbejdspartner, vidensinstitution og -producent, og sikre at personer med handicaps rettigheder bliver almene og bliver indtænkt i al politik både nationalt og kommunalt. Min vision er, at samfundet ikke kun på papiret efterlever FNs Handicapkonvention. Jeg ser frem til at bruge mine erfaringer, min viden og mange ideer på en konstruktiv måde og til at udbygge min viden på nye områder.

Jeg glæder til at fortsætte samarbejde med organisationer, foreninger, talsmænd, menneskerettighedsrådet og politikere samt ikke mindst de mennesker, det hele drejer sig om.

Jeg ser frem til en god og konstruktiv dialog.

Pressen kan kontakte Anja Hynne Nielsen på denne mail: Anja@tilioq.gl