Handicaptalsmandens reaktion på Ivaaraq sagen

06.09.2022

Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq holder sig orienteret om den hjerteskærende sag, der er opstået på en døgninstitution i Qaqortoq. Det er en tragisk og ulykkelig situation, som slet ikke burde kunne være opstået. Den er fuldstændig forfærdeligt for pigen og de pårørende – for alle berørte.

 

-Sagens karakter vidner dog også om svigt og fejl i mange af de led, som ellers skulle sikre en kvinde med handicaps retssikkerhed – sikkerhed-, integritet og beskyttelse mod voldtægt. Det her burde ikke kunne ske. 

 

Der er først og fremmest tale om en forbrydelse. Det er godt, at politiet, departementet og naalakkersuisut tager denne sag alvorligt og handler hurtigt og grundigt på den. Tilioq har desuden anmodet Departementet for familier samt Socialstyrelsen om snarest at fremsende en redegørelse for, hvilke initiativer, procedurer og vejledninger, der er på området – netop for at undgå tilfælde som dette. Både i forhold til døgninstitutioner og de kommunale botilbud.

 

Børn og kvinder med handicap mere udsat

 

På verdensplan er børn og kvinder med handicap to til tre gange mere udsat for at blive seksuelt misbrugte, end personer uden funktionsnedsættelser. Mennesker med handicap er i højere grad end andre udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold.

 

Det desværre heller ikke er ukendt, at der sker overgreb af forskellig karakter også på grønlandske institutioner. Tilioq har gennem tiden modtaget tre forespørgsler om, hvordan man skal klage om seksuelle krænkelser i botilbud i Grønland – de fremgår af vores database. I disse tilfælde har rettighedsinstitutionen Tilioq enten videresendt henvendelsen til politiet, skrevet bekymringsskrivelser og vejledt om rette klagemyndigheder.

 

Der mangler tilgængelige procedurer for forebyggelse

Mimi Karlsen har igangsat en undersøgelse af, om andre beboere har været ude for lignende krænkelser og det er på sin plads, at omfanget og karakteren af sexuelle overgreb på landets døgninstituioner afdækkes.

 

-Der er et stort pres på de eksisterende resurser - personalemangel, for få midler til fysiske rammer og mangel på investeringer. Og i denne situation er det åbenlyst, at der mangler offentligt tilgængelig information om konkrete initiativer, procedurer for forebyggelse af overgreb på børn og kvinder med handicap.

 

Personer med handicap er den største minoritet i Grønland, som tit og ofte ikke indtænkes i forhold til forebyggelsesinitiativer som eksempelvis Killiliisa, alkoholbehandling eller selvmordsforebyggelse - selvom det er den gruppe, som kan være særligt udsat økonomisk og socialt.

 

 

Det kræver politisk handling

Det er på tide, at folkevalgte gentænker, hvordan man sikrer initiativer, der inkluderer personer med handicap. Personer på døgninstitutioner er ofte forsvarsløse og der bør derfor være helt sikre procedurer og tiltag, som forhindrer, at det overhovedet er muligt – samt midler og resurser til at sikre, at de bliver fulgt. Tilioq som rettighedsinstitution anbefaler, at Socialstyrelsen iværksætter initiativer, procedurer og vejledninger om, hvordan misbrug af personer med handicap i døgninstitutioner forebygges.

 

-Det er ubegribeligt, at en mulithandicappet kvinde uden sprog, kan blive udsat for sexuelt overgreb af ukendte dimensioner uden nogen opdager det. At hun derefter gennemføre en graviditet uden nogen har opdaget det og i fredags har født et barn. Jeg håber, at kvinden får professionel og specialiseret hjælp, og der herved tages særligt hensyn til både den traumatiserende oplevelse og hendes vidtgående handicap. Tilioq føler med kvinden og hendes familie.

 

Det burde ikke kunne ske. Det er sket. Men det må aldrig ske igen. Det handler om menneskesyn og værdier. Hvad vil man gøre fra politisk hold for, at dette ikke sker igen?