Handicaptalsmandens reaktion til forslaget om menneskerettighedskommission
18.12.2020
Naalakkersuisut har netop fremlagt et oplæg om en sammenlægning af samtlige talsmænd og menneskerettighedsråd i Grønland, -Ren spare øvelse, som ikke styrker menneskerettigheder, siger Christina Johnsen.
Naalakkersuisut medlemmer Martha Abelsen og Anna Wangenheim har netop fremlagt et forslag om menneskerettigheds kommission til pressen, hvor deres budskab var at de med en menneskerettigheds kommission vil styrke menneskerettigheder i Grønland. Der lægges op til at afsætte 12 millioner kroner til Menneskerettighedskommissionen. Forslaget om Menneskerettighedskommission får kritik fra Handicaptalsmanden, som kalder det for en spare øvelse.
-Naalakkersuisut har taget Robin Hood metoder i brug, forslaget betyder at midler fra Tilioq og MIO skal deles med andre i kommissionen. Det kan være at jeg ikke lyder særligt solidarisk i min kritik, men vi har kæmpet for at nå hertil i vores institution, hvor vi nu kan udføre vores lovbundne opgaver. Andre landes Menneskerettighedsorganisationer roser Grønland for at have talsmandsinstitutioner og spørger ind til hvordan loven er blevet til. Færingerne for eksempel har flere gange rettet henvendelse og vil høre mere til vores arbejde, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.
Naalakkersuisut lægger op til at det skal være slut med råd og vejledning om rettigheder for personer med handicap og om klagemuligheder. Handicaptalsmanden Tilioq har siden 2018 og frem til i dag modtaget over 600 borgerhenvendelser, som ønsker råd og vejledning om rettigheder for personer med handicap.
-Kommissionen kan ikke tale personers sag overfor fx myndigheder eller pressen, og dermed vil de ikke være muligt at frembringe rapporter med artikler med portrætter af personer med handicap. Det er en svækkelse af talsmandsopgaver og forringelse af personer med handicaps ytringsfrihed om deres forhold, se på vores rapporter til Kommune Kujalleq og Qaanaaq, som indeholder stærke portrætter af mennesker med handicap og deres forhold som ikke lever op til menneskerettigheder.
En kommission med 5 kommissærer skal i fællesskab beslutte hvilke opgaver de skal udføre i fremtiden. Formanden for kommissionen vil få en afgørende stemme i forhold til eventuel uenighed. Det vil blive vanskeligere for den enkelte kommissær at udfærdige en strategi for det videre arbejde.
Handicaptalsmanden mener at Naalakkersuisut allerede nu kan forbedre og styrke menneskerettigheder uden at opfinde en ny dyb tallerken.
-Alle menneskerettighedsorganisationer og talsmænd i Grønland har over de seneste mange år kommet med direkte og konkrete anbefalinger til, hvordan rettigheder for personer med handicap, børn og menneskerettigheder generelt kan forbedres eller styrkes, men Naalakkersuisut har indtil videre ikke formået at lave tiltag, for at efterleve de konventioner de har underskrevet. Hvis vi bare tager og ser på de over 600 henvendelser vi har modtaget fra befolkningen, så er der virkelig mange, der kæmper svære kampe mod systemet, siger Christina Johnsen.
Siden 2016 har Grønlands Råd for Menneskerettigheder blandt andet anbefalet at Grønland indfører en lov om diskriminationsforbud, men ingen har formået at stille et forslag om et anti-diskriminationslov. Tilioq har i alle rapporterne også afgivet anbefalinger.
-Start med at læs vores rapporter og følg vores anbefalinger, så styrker i menneskerettigheder i Grønland, siger Handicaptalsmanden.
-Der er ikke tænkt på, hvor meget vi har kæmpet for at få vores nuværende midler, så vi kan udføre vores opgaver. Ældretalsmanden og Grønlands råd for menneskerettigheder får i dag så få midler at de ikke kan rejse ud til kysten eller lave oplysningskampagnen eller lave undersøgelser. Nu skal alle i menneskerettighedskommissionen forsøge at enes om, hvordan midlerne skal bruges, det er ikke at styrke menneskerettigheder, det er ren spare øvelse.
Pressen kan kontakte Handicaptalsmanden for yderligere på cjo@tilioq.gl, telefon +299 345090