Holdninger til Handicap

Tilioq udgiver i samarbejde med Ilisimatusarfiks lektor (ph.d.) Steven Arnfjord analysen af befolkningsundersøgelsen ”Holdninger til Handicap” i Katuaqs lille sal d. 17. november kl. 13.00 med både fremlæggelse af resultaterne, oplæg og paneldebat om inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Oplægsholdere i forbindelse med lanceringen

Den landsdækkende holdningsundersøgelse viser, at 61% af befolkningen tror, at der i samfundet generelt er fordomme mod personer med handicap. At befolkningen er overvejende positiv overfor at indgå i sociale og mindre forpligtende relationer med personer med handicap, men når der spørges ind til de nære og de indflydelsesrige relationer, bliver svarene mere negative.

-En af mine vigtigste opgaver som Handicaptalsmanden er at øge bevidstheden i samfundet om forhold for personer med handicap, deres vilkår og at bekæmpe stereotyper,  samt skadelig praksis. Denne analyse af befolkningens holdninger til personer med handicap har givet vigtig viden til Tilioqs arbejde med at belyse og bearbejde negative holdninger til personer med handicap, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.

Analysen har til formål at belyse  personer med handicaps deltagelse i samfundet, og selve analysen kan være et redskab til, at fremme et mere inkluderende samfund med plads til alle.

-Det overordnede resultat viser at befolkningen mener at der findes  fordomme om personer med handicap – og kun 12% af befolkningen mener ikke, at der forekommer fordomme overfor personer med handicap. Det bør være et fælles nationalt mål at sørge for, at befolkningen generelt har større tiltro til kompetencer og social formåen blandt personer med handicap. Herved øges samfundets rummelighed, siger handicaptalsmanden.

Samfundet er forbeholden overfor usynlige handicaps

Undersøgelsens resultater viser, at befolkningen i højere grad har forbehold overfor at indgå i relationer med personer med et psykisk handicap end et fysisk handicap. Overordnet set er ni ud af ti af den grønlandske befolkning positive overfor at indgå i en social relation til en person med et fysisk handicap. Dette gælder derimod for syv ud af ti, når der spørges ind til et psykisk handicap.

Denne tendens bliver mere tydelig, når der spørges ind til de nære og de indflydelsesrige relationer. Når der spørges ind til landets politiske ledelse, så er kun 35% af de adspurgte positivt indstillede overfor, at et Inatsisartutmedlem har et psykisk handicap. Til sammenligning er 81% af befolkningen positiv overfor at have et Inatsisartutmedlem med et fysisk handicap

-Vi har alle sammen ret at gå ind i politik og at have en familie og et selvstændigt liv. Undersøgelsen viser, at der er en stor tilbageholdenhed overfor at have et Inatsisartutmedlem med et psykisk handicap eller f.eks. at have en kæreste med handicap. Der er en række anbefalinger i ”Holdninger til Handicap”, som blandt andet handler om at inddrage personer med handicap i samfundet, men også i pressen f.eks. i  KNR udsendelser, og ikke kun når det handler om det at have et handicap, siger Christina Johnsen.

Arbejde og uddannelse er mindre tilgængeligt for personer med handicap

I rapporten fremgår det, at omtrent 20 % ud af næsten 1.000 adspurgte selv mener, at de har et handicap. Dette svarer til, at cirka to ud af fem personer i befolkningen har et handicap. Undersøgelsen viser, at personer med handicap i højere grad står udenfor arbejdsmarkedet og har et lavere uddannelsesniveau end personer, som ikke har et handicap. Det er dermed Tilioqs udgangspunkt, at der kan gøres langt mere for at styrke adgangen for personer med handicap rundt om på landets uddannelsespladser og på arbejdsmarkedet. Og få skabt en systematiseret inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

-Det er en indsats, som i den grad kan betale sig. Det vil give landet flere ressourcer, skabe mere integration og vise et demokratisk og rummeligt samfund. Dette særligt på et arbejdsmarked, hvor der er stor mangel på arbejdskraft og på uddannelsesområdet, hvor der er ledige studiepladser.

I analysen anbefales politikere at gå forrest i arbejdet med at nedbringe negative holdninger og diskrimination af personer med handicap ved at vedtage en lov mod diskrimination af personer med handicap.

– En stor gruppe af befolkningen, faktisk hver femte borger, lever med et handicap. Hvis vi også Inddrager hele pårørendekredsen til personer med handicap, så er det en  stor andel af befolkningen, e vi har at gøre med. Denne gruppe skal ydes meget bedre beskyttelse mod diskrimination. Ved at indføre et diskriminationsforbud, der gør det ulovligt at diskriminere personer på baggrund af et handicap, sendes et samlet signal om, at vi i samfundet ikke tolerere en diskriminerende adfærd. Det kan være svært at ændre befolkningens syn og negative holdninger til personer med handicap, når der end ikke fra politisk side arbejdes på at indføres et diskriminationsforbud, siger Handicaptalsmanden Christina

Anbefalinger:

Efter rapportens analyser følger her en række anbefalinger, som sikrer rettigheder for personer med handicap i det grønlandske samfund:

• 61% af befolkningen hælder til at tro, at folk har fordomme omkring personer med handicap – og kun 12% af befolkningen mener ikke, at der forekommer fordomme overfor personer med et handicap. Det bør være et fælles nationalt mål at sørge for, at befolkningen generelt har større tiltro til kompetencer og social formåen blandt personer med handicap. Herved øges samfundets rummelighed.
• Politikerne kan gå forrest i arbejdet med at reducere de generelle forbehold og diskrimination af personer med handicap ved at indføre et diskriminationsforbud, der gør det ulovligt at diskriminere personer på baggrund af et handicap.
• At have et handicap må ikke være en hindring for at kunne indgå i nære, sociale og indflydelsesrige relationer på lige fod med den del af befolkningen, som ikke har et handicap. En målrettet indsats kan indeholde tiltag for at styrke det generelle kendskab til personer med handicap, deres hverdagsliv og levevilkår.
• Personer med handicap er lavere uddannet og har en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan til dels adresseres ved at sikre den fysiske adgang til institutioner og arbejdspladser i samfundet for personer med et motorisk handicap.
• Der kan på flere niveauer i samfundet arbejdes på at styrke kendskabet og reducere eventuelle fordomme til personer med handicap og specielt personer med mindre synlige eller usynlige handicap. For eksempel kan man styrke opmærksomheden på, hvad der ligger bag det at have et psykisk handicap, og hvordan hverdagslivet både bliver påvirket og ikke bliver påvirket af ens handicap.
• Arbejdsgivere skal bidrage med at fortælle de positive historier omkring, hvad ansættelser af personer med et handicap har bidraget med. F.eks. kunne man i jobopslag tydeliggøre, at de opfordrer alle til at søge stillingen uanset forhold som handicap, køn, seksuel orientering, race m.m.
• I kulturlivet kan man styrke handicapidrætten, man kan sikre sig, at aftenskoletilbud kan benyttes af personer med handicap – helt lavpraktisk ved at disse bliver indrettet på måder, hvor personer med sensoriske, psykiske, kognitive og fysiske handicap kan inkluderes.
• Presse, medier og TV kan sikre repræsentationen af personer med handicap. Personer med handicap skal ikke ’kun’ spørges, når der er en sag om handicap. De skal inddrages i nyhedsflowet, i TV-programmer m.m. på lige fod med alle andre.
• Uddannelsesinstitutionerne kan sikre inklusion ved både at være inviterende og inkluderende overfor studerende med et handicap – og sikre, at de får den støtte og hjælp, de har brug for – såvel som at inkluderer handicap som en fast del af pensum i sociale-, sundheds- og pædagogfaglige fag.