Manglende hjælp til tegnsprogsbrugere

05.10.2020

Tilioq er bekendt med mange udfordringer for døve i Grønland. Selvom vi den 1. januar 2020 har fået en ny handicaplov i Grønland er der stadig mange udfordringer med både at forstå loven og følge loven.

-Der er stor mangel på tegnsprogstolke i Grønland, siger tegnsprogsbruger Lulu Reimer Geisler fra Sisimiut. Der findes ingen officielle tegnsprogstolke instans i Grønland, som hun kan kontakte, når hun er hos lægen, kommunen eller vil deltage i aktiviteter i samfundet.

Hos Tilioq får vi mange henvendelser om døveproblematikken, da forskellige myndigheder, har forskellige forpligtigelser på området. Ifølge Naalakkersuisuts statistiske opgørelse over personer med vidtgående handicap i Grønland i 2017, boede der 38 døve i Grønland spredt ud over alle kommuner, 18 i Kommuneqarfik Sermersooq, 13 i Avannaata Kommunia, 5 i Qeqqata Kommunia og færre end 5 i Kommune Kujalleq.

Tilioq har blandt andet hørt fra fagpersoner, at døve ikke inkluderes i samfundet.

-De behandles som anderledes, og de har svært ved at deltage på arbejdsmarkedet.  Men for de fleste personer som er døve, er det eneste, som de ikke kan er at høre. En fagperson fortæller, at døve ikke får den rette hjælp eller støtte fra kommunen, fordi de netop mangler tegnsprogstolke. De skriver beskeder på mobilen eller notater for at kunne kommunikere med en sagsbehandler. Tilioq har modtaget efterspørgsel om lærebøger om/på tegnsprog.

Pissassarfik henviser til Selvstyret. Selvstyret henviser til Døveforeningen i Grønland KTK. –ingen tager ansvar, og vi fik ingen lærebøger om tegnsprog, siger fagperson der henvendte sig til Tilioq.

Den vigtigste hjælp og støtte for en døv person er en tegnsprogstolk, som skal sikre deres mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

Døve eksluderes fra det sociale liv

-Der er stadig en del uafklarede problematikker på området.

Siden maj 2020 har vi i Tilioq sendt forespørgsler til Selvstyret og Styrelsen for Forebyggelse og Sundhed om, hvilke muligheder der for tegnsprogstolkning for døve i Grønland.

Myndighederne har pligt til at sørge for tolkebistand, fx skal sundhedsvæsenet sørge for at fremskaffe og aflønne en tegnsprogstolk ved undersøgelser og indlæggelser af personer, som ikke kan høre. Dette fremgår klart af den vejledning, som er sendt ud sammen med loven om støtte til personer med handicap. Vi kan også læse at skolevæsenet skal sørge for, at der er tolkebistand til døve og svært tunghøre elever, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.

Personer med handicap har ret til at deltage i samfundet på lige fod med alle andre, men manglende tegnsprogstolkning gør, at døve eksluderes fra det sociale liv.

-En person der er døv har ligesom alle andre også andre aktiviteter uden for skole og sundhedsvæsenet. En person, som er døv, kan fx have brug for psykologsamtaler, samt at deltage i jobsamtaler, forældre møder på skolen, seminarer, kurser og konferencer. Hvorfor er der ikke længere nogle former for tolkeservice i Grønland for personer der er døve? Spørger formanden for døveforeningen i Grønland Lisa Nielsen.

Hvor skal man henvende sig, hvis man har brug for en tegnsprogstolk til sådanne aktiviteter? Vi har stadig ikke fået svar på vores spørgsmål, tilføjer Christina Johnsen.

Tegnsprogstolkning på dansk

Selvom der findes online tegnsprogstolke muligheder, så er det stadig svært for pårørende at samtale med en døv, hvis de ikke kan forstå dansk.

-Vi ved at det er muligt at bestille fjerntolkning fra Danmark. Det er dog dyrt og besværligt, da tolkene i Danmark ikke oversætter til grønlandsk. Det betyder, at hvis en døv forældre eksempelvis sidder til forældremøde i sit barns skole, så skal der bestilles og betales for en dansktalende fjerntolk og eventuel også en dansk-grønlandsk tolk. Det er besværligt og hvem skal afholde udgiften?

Tegnsprogsbrugere i Grønland bruger det danske tegnsprog, da der ikke findes et grønlandsk tegnsprog.

Grønland har ratificeret FN’s handicapkonvention, som indeholder et princip om progressiv implementering, der bidrager til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen. Det betyder, at udviklingen og forholdene for personer med handicap gradvist skal blive bedre.  På døveområdet mener Tilioq desværre at forholdene siden nedlæggelse af døveskolen i 2008 støt og roligt er blevet værre.

 

KTK Døveforeningen i Grønland

Formand: Lisa Nielsen
Tlf.nr: 52 58 80
Mail: uuta-j@live.dk