Store udfordringer med at sikre tilgængelighed og sikkerhed i udkast til nyt bygningsreglement

Politikere – ønsker I et land med plads til alle? Her under valget er det en oplagt lejlighed til at diskutere, i hvor høj grad vi ønsker at skabe et tilgængeligt samfund. Det udkast til nyt bygningsreglement, som blev sendt i høring i starten af året, har store mangler i forhold til tilgængelighed, sikkerhed og tilpasning til det arktiske miljø. Kære politikere. Nedenfor er de udfordringer vi har registreret. Vi håber, I tager dem med i valgdebatten og ind i Inatsisartut, når bygningsreglementet skal behandles.

Mangel på arktisk tilpasning
Vores lands geografi og natur stiller særlige krav til hjælpemidler til personer med handicap. Hvis man f.eks. bruger en kørestol for at komme rundt, skal man på grund af vejrforhold og terræn bruge en el-scooter med fire hjul eller en kørestolstraktor foran kørestolen. Disse køretøjer kræver væsentligt mere plads end manuelle kørestole i forhold til vendinger, indgange og elevatorer mm. Dette er der ikke taget højde for i bygningsreglementet.

I kapitel 3.2.1, Stk. 6. bestemmes størrelsen på elevatorer. Men den type elevator, som bygningsreglementet foreslår, vil ofte være for lille til, at 4-hjulede el-scootere og kørestolstraktorer til manuelle kørestole kan være i den. Den samme udfordring ses i forhold til størrelsen på reposer foran døre.
Man kan altså her stille spørgsmålet, om man har kigget nok til tilgængelighedsstandarder i andre arktiske egne?

Et samfund med plads til alle?
Men dette er ikke de eneste udfordringer med tilgængelighed i reglementet. Det virker som om, man i høj grad er gået efter mindstemål på tilgængelighed i stedet for at bruge det nye bygningsreglement til at sætte progressive standarder. Fx skal der ikke installeres elevatorer i beboelsesejendomme med 3 etager –
Bygningsreglementets 3.2.1, Stk. 5. Det vil udelukke personer, som bruger kørestol eller er gangbesværede, i at deltage i kaffemik, middage og andre sociale aktiviteter hos venner og familie, som bor på 1., 2. eller 3. sal. Lignende brug af mindstestandarder ses i forhold til højde på dørtrin og fri afstand i køkkener.

For nogle kan disse ændringer se ud som småting, men i bund og grund handler det om, hvorvidt vi har lyst til at fremtidssikre vores samfund, så der er plads til alle. Hvis vi vil have inkluderende og tilgængeligt samfund, så skal kigge bredere end socialområdet. Vi skal også sikre, at personer med handicap har mulighed for at tage et arbejde uden at skulle bekymre sig om tilgængelighed på arbejdspladsen. Vi skal sikre, at personer med handicap, men også at ældre samt mennesker med midlertidige funktionsnedsættelser, såsom brækkede lemmer eller andre funktionsnedsættelser i bevægelsessystemet kan deltage i kaffemik, fødselsdage, tage på restauranter og deltage i samfundslivet på lige fod med alle andre. Her er bygningsreglementet en vigtig medspiller og et værktøj til at sørge for, at det er netop denne fremtid, vi bygger.

Flugtveje og redningsforhold
I det tilsendte bygningsreglement nævnes intet om at sikre flugtveje og redningsforhold for personer med funktionsnedsættelser. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at dette medtages i bygningsreglementet, da personer med handicap kan have særlige behov under sådanne situationer. For eksempel at der tages højde for kørestolsbrugere, men også for personer med sensoriske handicap mm. Denne mangel gør sig gældende ved enfamiliehuse, etageboligbyggeri, hoteller, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner, butikker og lignende og kontorlokaler m.v. Det kan f.eks. være lysvarsel for personer med hørehæmning.

Vi skal fremtidssikre både vores land og dette bygningsreglement. Med disse kommentarer samt vores høringssvar lægger vi op til en øget dialog om hvordan vi sikre et tilgængeligt samfund nu og for de næste generationer.