Tilioq er for første gang med i en folkehøring i forbindelse med at Grønland eksamineres i menneskerettighederne (UPR – Universal Periodic Review)

Folkehøringen, som Tilioq deltog i giver civilsamfundet og offentligheden muligheden for at fortælle om deres erfaringer, samt dele deres viden om emner, der er relevante for gennemførelsen af menneskerettigheder i Grønland. Bidrag fra høringen skal medtages i Naalakkersuisuts egen vurdering af hvordan de lever op til menneskerettighederne. Handicaptalsmanden Christina Johnsen havde i sit oplæg fokus på manglende diskriminationsforbud, bevidstgørelse og retten til et selvstændig liv.

-Det er vigtigt, at rettigheder for personer med handicap får fokus i denne overordnet periodisk bedømmelse i FN, og vi har i den forbindelse valgt tre overordnet rettigheder, som vi ønsker at sætte særligt fokus på. De tre punkter favner bredt, og berører alle personer med handicap på tværs af alder og type af handicap, alle bliver berørt af manglen på efterlevelse af disse rettigheder, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.

Ikke-diskrimination og ligebehandling

Handicaptalsmanden satte fokus på tre artikler i handicapkonventionen.  Det første punkt handlede om konventionens artikel 5 ’lighed og ikke-diskrimination som er fundamentale principper i menneskeretten.

-Det er nødvendigt både at beskytte mod diskrimination og fremme ligebehandling. Danmark har i mange år haft et diskriminationsforbud inden for arbejdsmarkedet (som følge af et eu-direktiv) og fik i juli 2018 et generelt diskriminationsforbud. Vores undersøgelse ’Holdninger til Handicap’ der udkom i november bekræfter at der er mange fordomme i Grønland – særligt overfor for personer med psykiske handicaps. Så længe at man end ikke fra lovgiveres side forbyder diskrimination sender man forkerte signaler ud i samfundet, siger Handicaptalsmanden i sit oplæg. Et generelt diskriminationsforbud blev allerede anbefalet af i 2014.

Bevidstgørelse af samfundet

Det andet punkt, som blev fremført ved oplægget handlede om bevidstgørelse. Tilioqs mantra er, at med viden nedbryder vi fordomme. Der er mange fordomme og tabu om handicap i samfundet.

– I handicapkonventionen er der er en grundlæggende forpligtigelser om oplysning af samfundet. Ordlyden af konventionsteksten er klar og tydelig nok. Og der bliver IKKE oplyst nok. En statistisk  undersøgelse fra Departement for Sociale anliggender, som blev offentliggjort den 26. november 2020, viser at ca. 84% af personer registreret med et vidtgående handicap og som modtager støtte eller hjælp er enlige. Tilioq og Ilisimatusarfiks analyse ”Holdninger til Handicap” viser yderligere, at der er forbehold over for personer med handicap i Grønland. Forbeholdet kan skyldes manglende viden. Derfor er oplysning en vigtig opgave, der skal løftes bedre i Grønland, både i medierne men også fra myndighedernes side.

Et selvstændigt liv

Den sidste artikel Tilioq satte fokus på, var retten til et selvstændigt liv

– Et selvstændigt liv er et liv, hvor personer med handicap kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre. Det er således et liv, hvor personer med handicap er inkluderet i samfundet uden at blive mødt af fordomme, mobning eller diskrimination. Den fulde inklusion af personer med handicap er først opnået, når alle samfundets tilbud er fuldt tilgængelige for personer med handicap og tager hensyn til deres behov. Arbejdet for personer med handicaps rettigheder er ikke slut, før dette er nået.

Folkehørings processen varer frem til d.  15. december 2020. 

-Vi vil holde øje med udfaldet af eksaminationen i FN’s menneskerettighedsråd og de anbefalinger der kommer. Derved vil vi hjælpe Grønland med at huske på at implementerer anbefalingerne, så menneskerettighederne kan blive efterlevet i højere grad, udtaler Christina Johnsen.

Læs mere om UPR processer på Institut for menneskerettigheder:

https://menneskeret.dk/monitorering/internationale-rapporter/rapportering-upr

https://menneskeret.dk/files/media/dokumenter/udgivelser/spoton/spot_on_upr_dk.pdf