UDDRAG FRA TILIOQ I NORD: At bo i Siorapaluk med handicap
23.09.2020
Familien Hendriksen bor i Siorapaluk, husstanden består af 7 personer, hvoraf 4 har et handicap. Bagerst fra Venstre: Niviarsiaq, Asiajuk, forrest fra venstre: Aqattaq og mor PatdloK`.
Familien Hendriksen bor i Grønlands nordligste bygd Siorapaluk, hvor hver fjerde borgere har et handicap. Moderen PatdloK’ der selv har et handicap møder udfordringer, når hun søger om hjælp og støtte til sig selv og sine børn. På et af klodens nordligste bosteder og i Grønlands nordligste bygd bor familien Hendriksen på 7 mennesker, hvor af 4 personer har et handicap. Moderen PatdloK’ på 52 år har selv et handicap, og tre af børnene har epilepsi og yderligere et psykisk eller fysisk handicaps.
Det er svært for Patdlok, at vide hvilke former for støtte og hjælpemidler børnene har behov for. Den nærmeste by Qaanaaq ligger 50 kilometer sydøst fra bygden og her sidder sagsbehandlere som kan træffe afgørelser, når PatdloK’ har udfyldte formularer for at søge om hjælp og støtte. PatdloK’ og manden Nukappiannguaq Hendriksen bor i et selvbygget hus
fra 2011. Et træhus, som hun betegner som en (Christian) Panbo type 4 hus med 3 soveværelser. – Det er et dejligt rummeligt hus, siger PatdloK’ og der er god plads til alle 7 personer i huset……
I Grønlands nordligste bygd Siorapaluk, har hver fjerde borgere har et handicap.
Børn med handicaps
Det er specielt svært for Familien Hendriksen at vide præcis hvad deres yngste datter Aqattaqs handicap er. Sundhedsvæsenets har undersøgt Aqattaq, men de har ikke formidlet svaret på undersøgelsen videre til familien på en måde som de forstår. Familien står derfor tilbage med en følelse af, at der ikke bliver gjort noget for Aqattaq. PatdloK’ oplever, at der ikke er nogle tilbud til børnene, når de bliver 18 år eller har forladt folkeskolen. – Jeg har ikke helt forstået hvad de mener er hendes handicap, siger PatdloK’ og forklarer det der er ikke rigtigt nogen, som følger op på de undersøgelser.
Hun tror at datterens handicap nok bunder i epilepsi lidelsen, som hun havde da hun var lille. – Men, der er ingen, som har undersøgt konsekvenserne af hendes krampeanfald eller har udredt hende. Børnelægen har undersøgt hende, men vi fik ikke en ordentlige forklaringer på undersøgelserne, men jeg kan godt mærke på hende, at hun måske har udviklingshæmning,
siger Patdlok. Aqattaq har gennemført folkeskolen i Avanersuup Atuarfia, hvor hun fik eksamensbevis og er i dag hjemmeboende hos sin forældre.
Kommunen afviser mor
Sønnen Asiajuk Hendriksen er lige blevet 20 år. Han har epilepsi, kroppen er svækket på den ene side, hvilket betyder, at han går skævt og han har også udviklingshæmning. Majoriaq i Qaanaaq har i foråret 2020 sendt ham i et jobprøvningsforløb i bygdens Pilersuisoq butik, som et led i hans ansøgning om førtidspension.
– Han har ikke følt sig tilpas de sidste par dage på grund af smerter i benet, og er ikke kommet ud af sengen, siger PatdloK’. Asiajuk har derfor ikke været på arbejde i nogle dage. Asiajuk sendte en ansøgning til kommunen om førtidspension
for 2 år siden. – Så han i det mindste kan have sin egne penge at handle for og få de ting han har brug for, siger Patdlok og forklarer, at lægen i forhold til Asiajuks handicap har vurderet, at han er uarbejdsdygtig.
Denne erklæring fra lægen er givet til kommunen i forbindelse med ansøgningen til førtidspension.
– Vi henter vand med 25 Liters vanddunke, men det kan han ikke hjæpe med eller klare, han får medicin
mod krampeanfald, og han får krampeanfald når han er træt eller har overanstrengt sig, forklarer PatdloK’.
Patdlok oplever at sønnen Asiajuks ansøgning om førtidspension trækker i langdrag. Når hun forsøger at kontakte kommunen og Majoriaq for at tale med dem på vegne af sin søn bliver hun afvist af sagsbehandlere, der ikke vil tage imod hendes henvendelse. –Jeg vil selvfølgelig gerne hjælpe mit barn, men sagsbehandlerne derover i byen afviser mig med en begrundelse om, at han er myndig og over 18 år, og at han derfor selv skal tage kontakten, siger PatdloK’. Men sønnen kan ikke selv tage kontakten, og mor PatdloK’ har hjulpet ham med at skrive ansøgningen om førtidspension.
Asiajuk har ikke færdiggjort folkeskolen. Han droppede ud af skolen i Avanersuup Atuarfia, hvor han boede på elevhjemmet. Han tog hjem til bygden. Asiajuk har siden forsøgt at tage et Majoriaq forløb for at få et eksamensbevis for Folkeskolen, men han gennemførte ikke.
-Han kan ikke klare gennemføre skolen, siger hans mor PatdloK’ og forklarer at han kan skrive og læse meget lidt, og ville ikke være i stand til at skrive en henvendelsesformular til kommunen uden moderens hjælp. PatdloK’ har sendt en klage til Inatsisartuts Ombudsmand for langsommelig sagsbehandling med fuldmagt fra Asiajuk.
Læs mere i Tilioq i Nord.