UDDRAG FRA TILIOQ I NORD: Qillaq med autisme svigtes af Avannaata Kommunia

24.09.2020

Qillaqs familie lever med alvorlige konsekvenser fra Avannaata Kommunias store udskiftning af sagsbehandlere, som ikke handler på familiens henvendelser om hjælp og støtte til sønnen, der har autisme.

Familien der består af Qillaq på 16 år med autisme, mor Aviaq og to mindre søskende og en stedfar. De bor i et INI udlejningshus med trapper op til indgangen, der går ind til et udehus med fangstudstyr og kummefryser og videre ind til husets entré. Huset har et køkken med åbning ind til stuen og de to soveværelser er på loftet. Familiens faste indtægt
kommer fra mor Aviaqs løn som ufaglært støtteperson, og stedfaderens fangster er til familiens forråd. Der er anstrengt med økonomien. – Vi fik i midten af juni et brev fra INI A/S om, at vi er smidt ud af huset, siger Aviaq Qillaqs mor, om familiens situation. Hun har indgået en aftale med boligselskabet om at afdrage huslejegælden, men er uafklaret om hvorvidt de skal forlade boligen eller om de kan blive boende, og om hvor de skal hen, hvis de forlader huset.

– Jeg er nødt til at stoppe mit arbejde som støtteperson for Qillaq, fordi jeg har været ude af stand til at betale for solar og elregningen eftersom min støttepersontimer for min søn Qillaq blev halveret i maj, og jeg har ellers kontaktet kommunen for at bede om hjæp til regninger, som jeg ikke længere var i stand til at betale siden maj, men det lykkedes ikke, siger Aviaq og forklarer at lønnen ikke kan dække udgifterne. Hun har siden marts været støtteperson for sin søn på fuld tid. Nu skal hun søge job i Pilersuisoq butikken eller fiskefabrikken. Hun forklarer, at sønnen Qillaq ellers er faldet lidt til ro, da hun som støtteperson har givet ham mere opmærksomhed. Kommunen har ikke givet Aviaq en skriftlig forklaring på, hvorfor de skærer ned i antallet af støttepersontimerne.

Qillaqs nedtur

Tilioq har skærpet underretningspligt i forhold til §33 i Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap. Og har også i skærpet underretningspligt i forhold til støtte og hjælp til børn (Børneloven). Tilioq har i forhold til viden om Qillaqs trivsel, sundhed og velfærd løbende sendt underretninger til kommunen fra 2019-2020. Indtil videre er der sendt 4 bekymringsskrivelser i hans sag.

Hun blev støtteperson for sin søn Qillaq på 16 år i vinteren 2019 på baggrund af sønnen Qillaqs krise og psykiske nedtur samt en gaseksplosionsulykke han var ude for.

Aviaq husker tilbage på, hvordan hun fandt redskaber i Qillaqs soveværelse i vinters, der har foruroliget og bekymret hende og frygtet for sin søns helbred og liv. –Han sover ikke om natten, og er vågen og forstyrrer sin søsters søvn, siger Aviaq om Qillaqs dårlige søvnrytme. Om natten har de som forældre ikke muligheden for at holde øje med ham eller vide præcist, hvad der foregår. Jeg gik til kommunen med billederne af de redskaber han havde brugt i forsøg på at tage sit eget livog bad om hjælp til Qillaq og til os som familie på grund af vores krise, men der skete intet, siger Aviaq.

Aviaq har også stadig mistanke om, at Qillaq fortsat sniffer gas. Hun fandt en spray til imprægnering af sko i Qillaqs soveværelse, som han havde forsøgt at gemme under sengen. – Der var perioder, hvor han stank vildt meget af noget. Og så fandt jeg spraydåsen på hans værelse og tog den fra ham, siger Aviaq. – Jeg har fortalt ham om, at det er farligt at sniffe, siger Aviaq.

Qillaq og hans bedste ven kom ud for en gaseksplosion i september 2019, og blev brændt inde i en hytte. Drengene blev indlagt, hvor Qillaq fik morfin mod smerter og anti-kløe medicin mod sine forbrændinger på kroppen. Drengene sniffede gas da ulykken skete. Qillaq havde hele efteråret og vinteren en psykisk nedtur. Sundhedscenteret i Qaanaaq og det psykiatriske
afdeling på Dronning Ingrids Hospital havde overvejelser om, at sende et ambulancefly til Qaanaaq for at hente Qillaq og indlægge ham på psykiatrisk afdeling på SANA. – Hvis Qillaq skulle nægte at komme ombord, skulle han medicineres og bæltefikseres, fortæller Aviaq. Men dette skete ikke. Qillaq blev hjemme hos sin familie.

– Lægen og en tolk fra Sundhedscenteret kom på hjemmebesøg, for at se til Qillaq, men Qillaq fortalte intet om hvordan han havde det, siger Aviaq. Hun fortæller videre, at Qillaq på en overnatning med sine venner på en fiskerhytte på isen, havde fortalt, at han ser en mørk skikkelse, der siger at han skal tage sit eget liv. Mor Aviaq havde i over et år inden gaseksplosionen kæmpet med at få hjælp og støtte til sit barn med autisme og henvendte sig til kommunen gentagende gange. Det er stadig en kamp om at få hjælp og støtte selv efter sønnens psykiske nedtur. Aviaq gik til både sundhedsvæsenet og kommunens kontor med billeder af redskaberne, som sønnen havde brugt i sine forsøg på at gøre en ende på sit liv. Sundhedscenteret havde også givet en seddel med til Aviaq om, at kommunen bør handle straks med at hjælpe familien. – Qillaq fik ikke hjælp, og som familie fik vi ingen hjælp i vores krise eller for vores traumer, siger Aviaq

Læs mere i Tilioq i Nord

HVIS du går med selvmordstanker så kan du få hjælp hos TUSAANNGA ved at ringe på 801180 eller sende SMS til 1899. Tusaannga er et tilbud til borgere, der har brug for at tale
med nogen om problemstillinger, som de ikke føler, de kan få hjælp til i deres vanlige omgangskreds eller lokalsamfund. Tusaannga kan derudover henvise
borgere til de steder, hvor de kan søge hjælp og rådgivning på
deres problemer.