Anbefalinger

Til Kommuner i Grønland

For at sikre borgerens retssikkerhed og implementeringen af loven om støtte og hjælp til personer med handicap: 

  • Fastlægger klare procedurer for kvalitetssikring af sagsbehandling.
  • Indfører klare og offentligt tilgængelige tidsfrister for svar på ansøgninger om støtte til personer med handicap. 
  • Øger fokus på vejledning af borgere om tilbud til og rettigheder for personer med handicap inden for gældende lovgivning.
  • Indfører faste produrer for vejledning af borgere med anke- og klagemuligheder ved afgørelser, og sikre at give skriftelige afgørelser til borgeren.
  • Sikrer at personer med handicap altid tilbydes en bsidder ved behandling af sager om støtte til personer med handicap.
  • Sikrer en koordineret og helhedsorinteret indsats med sundhedsvæsenet, særligt i mindre bosteder.
  • Kommunerne sikrer en koordineret og helhedsorinteret indsats for børn med handicap.
  • Sikre at personer med handicap og deres pårørende er repræsenteret i de kommunale handicapråd.

Giver oplysninger til borgere for, at: 

  • Sikrer hjælp og støtte til pårørende til personer med handicap fx i form af uddannelse, godtgørelse af tabt arbejdsfortjeneste og supervision til pårørende der påtager sig yde hjælp til personer med handicap m.m

Når det gælder inklusion og tilgængelighed, at sikre: 

  • Aftaler med fjerntolkningsmuligheder samt at der på sigt uddannes tegnsprogstolke, der kan oversætte tegnsprog til grønlandsk.
  • Personer med handicaps hjem er tilpasset deres behov og økonomiske situation.
  • Det at have et handicap ikke må være en hindring for at indgå i relationer på lige fod med alle. Kommunerne opfordes til at styrke det generelle kendskab til personer med handicap og deres hverdagsliv og levevilkår.
  • Kommunerne og lokale virksomheder bør indgå samarbejde med Majoriaq om lokale initiativer og projekter, der har til formål at inkludere personer med handicap på arbejdsmarkedet.
  • at styrke aftenskoletilbud, kulturlivet og handicapidrætten, ved f.eks. at sikre sig, at disse kan benyttes af personer med handicap. Dette kan gøres ved at indrette på måder, hvor personer med sensorinske, psykiske, kognitive og fysiske handicap kan inkluderes.

At kommunerne for at opkvalificerer deres ansatte: 

  • Indfører kvartalsvise masterclass undervisninger, eksempelvis, hvor sagsbehandlere gennemgår afgørelser fra Det Sociale Ankenævn eller Ombudsmanden.
  • Etablerer et KANUKOKA-lignende forum, hvor der kan udbydes kurser til kommunalt ansatte med mulighed for sparring etc.

Til Inatsisartut

Ikke Diskrimination: 

  • Indfører en lov mod forskelsbehandling på grund af handicap 
  • Udarbejder love ud fra et helhesorinteret og livslangt perspektiv, så ingen handicap og aldersgrupper bliver overset.

For at sikre tilgængelighed: 

  • Opdaterer bygningsreglementet og anvender universelt design, når der bygges og renoveres offentlige bygninger, og løbende søger for at være opdateret på nyere tilgængelige løsninger samt sikrer effektiv kontrol med efterlevelse heraf.

Retten til arbejde:

  • Indfører et socialt frikort, sådan at personer med handicap først kan prøve kræfter med det ordinære arbejdsmarked uden at blive trukket i offentlige ydelser.
  • Revuderer skattesystemet, hvor det tilstræbes at skabe et bedre incitament til at få flere i arbejde, uden at alle offentlige ydelser og støttemuligheder bliver fjernet.

Ret til selvbestemmelse: 

  • Afskaffer forsørgelsespligten, så personer med handicap i endnu højere grad kan leve et selvstændigt liv.

Til Naalakkersuisut

For at sikre retssikkerhed og implementeringen af loven om støtte til personer med handicap: 

  • Laver en vejledning til kommunerne om produrer, der sikre en helhedsorinteret og koordineret indsats til børn med handicap.
  • Og Socialstyrelsen skal udarbejde en udførlig vejledning til kommunerne om procedurer, der sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats for personer med handicap og særligt børn med handicapinstanser som Sundhedsvæsen, Majoriaq, uddannelsesinstitutioner m.m. skal inkluderes og involveres i produktionen af vejledningen.
  • Og Socialstyrelsen sikrer en løbende opkvalificering af kommunale medarbejdere og andet handicapfagligt persomale i loven om støtte til personer med handicap. Dette kan ske ved produktion af online- eller videokurser eller særligt uddannede nøglepersoner i kommunerne.
  • Og Socialstyrelsen skal udarbejde en udførlig vejledning til kommunerne om procedurer, der sikrer en helhedsorienteret og koordineret indsats for personer med handicap. Særligt instanser som Sundhedsvæsen, Majoriaq, uddannelsesinstitutioner m.m. skal inkluderes og involveres i produktionen af vejledningen.
  • Naalakkersuisut i samarbejde med sundhedsvæsenet og Kommunerne sikrer en helhedsorinteret og tidlig støtte til personer med handicap i psykiatrien.
  • Myndigheder udarbejder oplysningsmateriale om handicap målrettet forskellige målgrupper i samfundet, fx børn i folkeskolen, virksomheder eller den almene befolkning.

For at sikre tilgængelighed: 

  • Tager ansvaret for, at der på sigt uddannes tegnsprogstolke, der kan oversætte tegnsprog til grønlandsk.
  • Tager ansvar for, at der er klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for at skaffe tegnsprogstolke, når tegnsprogsbrugere skal i kontakt med både myndigheder og civilsamfundet.
  • I udbudsrunder i forhold til offentlige licitationer på blandt andet transportområdet indskriver tilgængelighed som et af de parametre, som udbuddet vælges efter. Eller minimum skriver det ind i udbuddet, at der skal redegøres for tilgængeligheden i udbudsrunden.
  • Sikrer en politisk strategi for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, der inkluderer prsoner med handicap.
  • Og Avaannaata Kommunia sørger for, at der i de generelle tilbud til kvinder der er ofre for vold, også er fokus på, hvordan man når ud til kvinder med handicap - for eksempel med tilgængeligt materiale samt ved, at kvinder med handicap bliver inkorporeret i oplysningsaktiviteter.

Retten til Bolig: 

  • At Naalakkersuisut undersøger, om kommunalbetyrelsen har det nødvendige antal botilbud.

Fastholdelse af støttepersoner: 

  • Hæver mindstelønnen for støttepersoner til personer med handicap, så jobbet bliver attraktivt, og støttepersoner derved har lyst til at blive længere i jobbet.

Socialstyrelsen

  • At handicapfaglige medarbejdere bliver undervist grundigt i loven om støtte til personer med handicap og alle forvaltningsrettige regler, såsom oplysningspligt, motatpligt, god forvaltningsskik, kvittering af underretninger, bisidderkorps m.m.
  • At der udarbejdes undervisningsmateriale, der muliggør, at flest mulige i den offentlige forvaltning kan opnå effektiv læring- eksempelvis i form af videoer med øvelser til, hvis fysisk fremmøde og rejser er for dyrt.
  • At Socialstyrelsen udvikler opkvalificeringskurser til kommunale medarbejdere, og at personer, der arbejder med borgere med handicap, udvikles på video, så man ikke er afhængig af internetforbindelse.
  • At Naalakkersuisut og Socialstyrelsen laver målrettet kapacitetsopbyggende oplysningsindsats i forhold til notatpligt, lov om støtte til personer med handicap, hvordan man bedst muligt kan samarbejde på tværs af forvaltninger og skabe helhedsorienterede løsninger m.m. Dette kunne for eksempel foregå ved at lave videokurser.
  • At Socialstyrelsen i samarbejde med Avaannaata Kommunia laver oplysningskampanger om rettigheder, klagevejledning og rådgivning Qaanaaq.
  • At Selvstyret i samarbejde med Socialstyrelsen sikrer, at borgere med handicap er placeret på institutioner, som passer til deres behov.

Departementet for Kultur, Uddannelse, Idræt og Kirke 

For at sikre retten til uddannelse: 

  • Uddannelsesinstitutionerne skal sikre inklusion ved både at være inviterende og inkluderende overfor studerende med et handicap - og sikre, at de får den støtte og hjælp, de har brug for - såvel som at inkluderer handicap som en fast del af pensum i social-, sundheds- og pædagogfaglige fag.
  • Alle uddannelsesinstitutioner sikrer inklusion af personer med handicap ved at være inviterende og inkluderende og sikre, at studerende med handicap får den støtte og hjælp, de har brug for.
  • At Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med de kommunale MISI-enheder laver oplysningsmaterialer til lærer og elever om, hvad handicap er for et nedbryde fordomme og fremme forståelse
  • At Uddannelsesstyrelsen i samarbejde med de kommunale MISI-enheder laver et katalog med beskrivelser af forskellige hjælpemidler til børn med særlige behov.
  • At Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirker og Ilinniarfissuaq sikrer, at lærerstudierende og lærere på efter uddannelse undervisere i at inkludere elever med forskellige typer handicap.
  • Sikrer indførelse af specielpædagogik som linjefag på seminariet igen.
  • Og Peqqinnissamik Ilinniarfik sikrer, at uddannelse til støttepersoner i højere grad kan foretages decentralt blandt andet med anvendelse af e-learningsmuligheder.
  • Sikrer at alle offentlige uddannelsestilbud har uddannelsesrelaterede støtte og hjælpemidler til personer med handicap.
  • Sikrer at alle offentlige uddannelsestilbud til uddannelsesrelaterede støtte og hjælpemidler til personer med handicap samt vejledning herom.

Sundhedsvæsenet

  • At Sundhedsvæsenet sørger for, at personer med psykiske lidelser får et årligt sundhedstjek.

Allorfik (Misbrugsbehandling)

  • Allorfik sikrer materiale om misbrugsafvænning i forskellige tilgængellige formater, for eksempel letlæselige materialer, videoer på KNR m.m.

Til virksomheder

Tusass (Tele Greenland): 

  • Prioriterer de mest isolerede områder, når højhastighedsnettet skal udvides og forbedres. 

KNR, Sermitsiaq.ag og presse

  • Har mere fokus på at sikre, at deres udsendelser er tilgængelige for personer med handicap og bruger de teknologiske muligheder, der allerede findes.
  • Og samfundet omtaler mennesker med handicap med respekt og værdighed.
  • Presse, medie og TV kan sikre repræsentationen af personer med handicap. Personer med handicap skal ikke ´kun´ spørges, når der er en sag om handicap. De skal inddrages i nyhedsflowet, i TV-programmer m.m. på lige fodd med alle andre.
  • Presse og medier sikrer, at personer med handicap er ræpresenteret i nyhedsflowet, også om emner der ikke er handicaprelevante.

 

 

Til Politikere, borgere og samfundet generelt 

Bearbejde negative holdninger og syn på personer med handicap

  • 61% af befolkningen hælder til at tro, at folk har fordomme omkring personer med handicap - og kun 12% af pefolkningen mener ikke, at der forekommer fordomme overfor personer med handicap. Det bør være et fælles nationalt mål at sørge for, at befolkningen generelt har større tiltro til kompencer og social formåen blandt andet personer med handicap. herved øges samfundets rummelighed.
  • Politikerne bør gå forrest i arbejdet med at reducere de generelle forbehold og diskrimination af personer med handicap ved at indføre et diskriminationsforbud, der gør det ulovligt at diskriminere personer på baggrund af et handicap.
  • At have et handicap må ikke være en hindring for at kunne indgå i nære, sociale og indflydelsesrige relationer på lige fod med den del af befolkningen, som ikke har et handicap. En målrettet indsats kan indeholde tiltag for at styrke det generelle kendskab til personer med handicap, deres hverdagsliv og levevilkår.
  • Personer med handicap er lavere uddannet og har mindre tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan til dels adresseres ved at sikre den fysiske adgang til institutioner og arbejdspladser i samfundet for personer med et motorisk handicap.
  • Der kan på flere niveauer i samfundet arbejdes på at styrke kendskabet og reducere eventuelle fordomme til personer med handicap og specielt personer med mindre synlige eller usynlige handicap. For eksempel kan man styrke opmærksomheden på, hvad der ligger bag det at have et psykisk handicap, og hvordan hverdagslivet både bliver påvirket og ikke bliver påvirket af ens handicap.
  • Arbejdsgivere skal bidrage med at fortælle de positive historier omkring, hvad ansættelser af personer med et handicap har bidraget med. F. eks. Kunne man i jobopslaget tydeliggøre, at de opfordrer alle til at søge stillingen uanset forhold som handicap, køn, seksuel orintering, race m.m.
  • I kulturlivet kan man styrke handicapidrætten, og man kan sikre sig, at aftenskoletilbud kan benyttes af personer med handicap. Dette kan gøres ved at disse bliver indrettet på måder, hvor personer med sensoriske, psykiske, kognitive og fysiske handicap kan inkluderes.