Artikel 19 – Alle har ret til at leve et selvstændigt liv og til at være en del af samfundet

Personer med handicap har ret til, at have de samme muligheder for at leve deres liv og være en del af samfundet ligesom alle andre. Det skal Grønland sørge for.

Det betyder at:

  • Personer med handicap har ret til, selv at bestemme, hvem de vil bo sammen med og hvor de vil bo på lige fod med alle andre.
  • Personer med handicap har ret til, at få hjælp og støtte i deres hjem. De har også ret til at få hjælp til at være en del af samfundet
  • Grønland skal arbejde for, at personer med handicap kan bruge de samme tilbud som andre personer kan.

Det betyder konventionen: Myndighederne kan ikke bestemme, at personer skal bo på en speciel institution, fordi han eller hun har et handicap. Hvis en person med handicap vil bo i samme by som sin familie, skal myndighederne sørge for, at han eller hun kan få støtte og hjælp til at bo der.