De første 6 måneder

Den 1. maj 2018 kan handicaptalsmanden fejre et halvt års jubilæum. Tilioq er ved at være 100 % klar til en masse spændende opgaver og projekter. Anna Ida Hallgaard Jonsson tiltrådte i marts måned som projektmedarbejder, og er allerede i fuld gang med planlægning af store og små projekter. I april kunne vi byde vores informationsmedarbejder Paninnguaq Fleischer-Lyberth velkommen til Tilioq. Handicaptalsmanden var ind til slutningen af januar alene. Heldigvis kom Elisa Boassen, først som frivillig, og nu som vikar, og hjalp til med en masse praktiske opgaver.
Fra 1. november 2017 og frem til nu, er der afholdt en masser møder, både her i Sisimiut, i Nuuk og i Danmark. Vi har også modtaget en hel masse henvendelser fra borgere, der ønsker rådgivning. Vi er overvældet over de mange henvendelser, der hver og én bidrager med kortlægning over de udfordringer som personer med handicap møder.

Samarbejde skal styrkes
Det første halve år har også været præget af en masse administrative og praktiske opgaver her på kontoret. Vi har fundet et godt navn og et stærkt og flot logo til handicaptalsmandsinstitutionen.
Vi har slået stillinger op, afholdt ansættelsessamtaler, og ansat personale. Vi har lagt budgetter og et hav af planer. Vi har åbnet kontoret, som er beliggende centralt i Sisimiut. Vi holdte officiel åbningsdag den 19. februar. Til åbningen deltog Naalakkersuisoq Sara Olsvig, embedsfolk, repræsentanter fra forskellige foreninger og gæster udefra.
Hos Tilioq vil vi meget gerne styrke samarbejdet med handicapforeningerne i landet. Det er ind i mellem svært, da det ikke er alle foreninger der har en e-mail adresse og det tager lang tid at ringe rundt til hver enkelt forening.
Vi er lige nu ved at søge økonomiske midler til at holde et seminar med workshop og konference for foreningerne og andre relevante samarbejdspartnere i oktober måned. I vil høre nærmere om vores planer lidt senere. Vi håber på den måde, at vi kan styrke samarbejdet og dele viden inden for handicapområdet – til gavn for alle.