Den gode skole er ikke god nok – Vi har brug for et skoleløft for alle elever

 

Den gode skole er ikke god nok

– Vi har brug for et skoleløft for alle elever

 

Vi har med stor interesse læst kronikken ’Skoleløftet, der skal lykkes’ af Helene Brochmanns. Hvordan folkeskolen på landsplan skal løftes er en meget vigtig debat, men der er et område, som ofte bliver overset og glemt. Nemlig at skolen skal løftes for alle elever og det indbefatter også børn og unge i med særlige behov.

 

I disse dage bliver vi overstrømmet af billeder med glade elever, der afslutter folkeskolens 10. klasse. Til billederne følger fine tekster fra stolte forældre. Hvor er det smukt og rørende at være vidne til.

 

Vi synes dog at billederne og fortællingerne om elever med særlige behov – eleverne fra specialklasserne mangler. Hvor er de? For det må da klart være en misforståelse, at vi ikke har set og hørt om dimittender fra specialklasserne. Vi har været i dialog med uddannelsesstyrelsen og en enkelt kommune, som ikke har tal på hvor mange elever fra specialklasserne rundt omkring i landet, der får en adgangsgivende afgangsprøve fra folkeskolen. Det har kun været muligt at få disse tal direkte fra skolerne selv. Der er altså ingen organiseret og målrettet viden om hvordan det går børn og unge fra folkeskolens specialklasser. Det er ikke godt nok, for hvordan skal vi så kunne måle om de forskellige nye tiltag har den ønskede effekt. Eller om vi skal iværksætte andre metoder og strategier for at flere elever i specialklasserne forlader folkeskolen med en adgangsgivende eksamen?

 

Vi har lavet en rundrigning til skolerne, for at finde ud af hvordan det står til på området. Her er mange af de lærere vi har talt med er også tilbageholdende med overhovedet at overveje om den pågældende elev skal indstillet til at gå til eksamen ”vi skal jo ikke give barnet flere nederlag”. Dette er naturligvis også et hensyn der bør overvejes, hvis eleven er et sted, hvor det overhovedet ikke giver mening at sende barnet til eksamen.

 

Vi har ikke kun talt med skolerne. Vi har talt med mange forældre, der har børn i specialklasser. De er kede af at deres børn end ikke får chancen for at gå til eksamen. Nogle af eleverne bliver sågar også udelukket fra ”sidste skoledag”-arrangementerne af andre elever, hvilket bekræfter vores antagelse om at der er brug for massive holdningsændringer i samfundet.

 

Mange af de forældre som vi har talt med, har selv undersøgt mulighederne for at deres børn kan gå op til afgangsprøverne. De har i mange år udtrykt ønske om at deres børn ønsker at afslutte folkeskolen med en afgangseksamen.

 

Forældrene møder samme besked: ”børn i specialklasser kan ikke gå til eksamen – de skal gå i en normal klasse, hvis eksamen skal komme på tale”. Det er dog ikke altid uproblematisk, at flytte et barn fra en specialklasse til almindelig klasse og der er ofte en god grund til at børnene går i en specialklasse. Men alle børn har ret til skolegang, undervisning og uddannelse.

 

 

Hvad siger loven?

 

Det følger af FN’s handicapkonventions artikel 24, at personer med handicap har samme ret til uddannelse som alle andre. Af samme artikel fremgår også, at staten skal sikre, at lærerne har de rigtige færdigheder til at undervise, og at undervisningen skal være gratis. Og Af Atuarfitsialak-loven (Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om folkeskolen), står der blandt andet at folkeskolen i samarbejde med hjemmet skal tilgodese elever med særlige behov og hvis de anses for nødvendigt skal skolen give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

 

I evalueringen af Grønlands folkeskole fra 2015 blev det opgjort at kun 9 % af den vidtgående specialundervisning varetages af læreruddannede med supplerende specialpædagogisk uddannelse. I evalueringen af læreruddannelsen fra 2016 blev der ydermere peget på en lang række udfordringer på specialundervisningsområdet bl.a. at lærerne selv peger på at de mangler kompetencer og undervisningsmateriale til at undervise børn med særlige behov fx børn med handicap. Så selvom børn med særlige behov har ret til en uddannelse ligesom alle andre børn, peger disse evalueringer på at dette simpelthen ikke er en reel mulighed i Grønland i dag. Dette har MIO flere gange påpeget, både i deres rejserapporter og i Børnetalsmandens børnepolitiske anbefalinger fra 2017.

 

På læreruddannelsen er man heldigvis i gang med at indføre specialpædagogik som et obligatorisk fag, men dette løser jo ikke det problem som børn med særlige behov, deres forældre og vores lærere oplever lige nu i hele landet.

 

 

Men det kan omvendt også lade sig gøre

 

Flere af de forældre vi har talt med, undersøger muligheden for at barnet kan komme på en specialefterskole i Danmark. Andre undersøger mulighederne for efterfølgende opkvalificering i Majoriaq, når det nu ikke kan lade sig gøre at få en afgangsprøve fra folkeskolen. Her finder forældrene en måde hvorpå de unge komme videre i uddannelsessystemet.

 

Hvad er det specialefterskolerne kan, som vores grønlandske folkeskole ikke kan? Hvorfor er det nødvendigt at sende vores unge mennesker med særlige behov væk fra forældre, familie og vante omgivelser. En efterskole i sig selv kan ofte være en god ting uanset om et barn har brug for specialundervisning eller ej. Men der skal være muligheder for at barnet får tilbudt muligheden for en adgangsgivende afgangsprøve i sit eget land.

 

Hvordan bygger vi en god skole for alle?

For det første kan vi starte med at undersøge hvordan det står til nu. Hvor mange elever fra specialklasse gik ud af 10 klasse i år? Hvor mange af dem gik op til afgangsprøverne? Hvilke mål skal vi have for næste år? For de unge som kan gå op til afgangsprøverne skal da også have denne mulighed. Vi skal arbejde for at nedbryde den stigmatisering og tabu der er i samfundet omkring det at have særlige behov eller have et handicap. For de unge mennesker kan ofte meget mere end vi tror, hvis vi bare giver dem en chance for at bevise det.

 

For det andet kan vi skal sørge for at der bliver udarbejdet undersøgelser og indsamlet data og statistik på området. For vi har brug for denne viden, hvis vi skal løfte folkeskolen for alle vores børn og unge.

 

Og sidste men ikke mindst skal et skoleløft også løfte lærerne. Der er mange dygtige og engagerede lærere der underviser specialklasserne, men de skal i langt højere grad klædes på til at undervise den alsidige vifte af unge med særlige behov, der er på skolerne.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest