Evaluering af pilotprojekt om tegnsprogstolkning



Evaluering af fjerntolkningsløsning ved behov for tegnsprogstolk til offentlige arrangementer

Tegnsprogstolkningen står ved siden af en tegnsprogsbruger til en arrangement, hvor der også vises en online tolk på et skærm
En online tegnsprogstolk og en lokal tolk ved en arrangement i Nuuk. Den lokale tolk tager over, når der sker et udfald i forbindelsen til online tolken.

Dette projekt er udført i forbindelse med to større arrangementer afholdt af Tilioq i november 2020. Projektet er lavet i et samarbejde mellem Handicaptalsmanden Tilioq, Kalaallit Tusilartut Kattuffiat (KTK), det danske tolkefirma Småtegn og to tegnsprogstolke Margit Sander Granlien og Maja Steffens som begge er bosat i Nuuk. Projektet var et pilotprojekt med hensigten at undersøge og skabe erfaring med fjerntolksløsninger ved behov for tegnsprogstolk til arrangementer og workshops.
Fjerntolkning må anses som en del af fremtidens løsninger for, at der kommer nemmere adgang til tegnsprogstolkning i Grønland. Der findes ikke et tilstrækkeligt antal uddannede tegnsprogstolke i Grønland til at dække hele landets behov for tolkning. Etableringen af en fjerntolkningsløsning i Grønland kan i høj grad bidrage til Grønlands efterlevelse af FN’s handicapkonventions artikel 9 om Tilgængelighed.

Pilotprojektet
Fjerntolksløsningen blev afprøvet ved to arrangementer arrangeret og afholdt af Tilioq, med følgende elementer:

  1. Udgivelse af undersøgelsen ”Holdninger til Handicap” med oplæg, paneldebat og spørgsmål fra publikum af en varighed på 3 timer.
  2. Foreningsseminar for handicapforeninger med oplæg, workshop med gruppearbejde og plenum diskussioner af en varighed på 3 ½ timer med efterfølgende spisning.

Ved begge arrangementer var der en fjerntolk med fra Småtegn og en fysisk tolk. Fjerntolken var med over en skærm ved brug af Småtegns fjerntolkningsportal. Ved foreningsseminaret var der 2 fjerntolke med, som skiftedes til at tolke.

 

Tegnsprog i Grønland:
Størstedelen af tegnsprogsbrugere i Grønland bruger dansk tegnsprog kombineret med tegn, der er udviklet i Grønland. Det er derfor muligt at bruge danske tegnsprogstolke, men det er givtigt for de danske tolke, at sætte sig ind i de grønlandske tegn på forhånd.
Der findes to uddannede tegnsprogstolke i Grønland, hvoraf kun den ene er dobbeltsproget. Således er der behov for tolkning fra grønlandsk til dansk uanset, om der bruges en fjerntolk fra Danmark eller en fysisk tolk fra Grønland.

Tegnsprogstolk tolker ved et bord med 4 personer
Tegnsprogstolk tolker ved et bord med 4 personer

Erfaringer

 

 


Faktisk synes jeg, det var en god start. Også mindst fordi jeg kunne følge med i det hele, det kan jeg ikke normalt – siger Lisa Nielsen, som er tegnsprogsbruger.

De vigtigste erfaringer fra projektet er, at fjerntolkning kan benyttes som en løsning for at sikre tegnsprog ved offentlige arrangementer, men at det samtidig er gavnligt at have en fysisk tolk til stede ved forsinkelser i internetforbindelsen. Desuden er det essentielt at have en god internetforbindelse.
De første gange dette bruges kan man med fordel inddrage den døve tegnsprogsbruger i en kort test forinden arrangementet, da mange tegnsprogsbrugere i Grønland heller ikke er vant til at bruge fjerntolkning.

Teknik                                                                                                                               Begge projekter blev afholdt i kulturhuset Katuaq. Under begge arrangementer var der en tekniker fra Katuaq til stede, det gav en høj grad af support til de tekniske løsninger.

 

Det var særligt godt, at man kunne koble lyden fra mikrofonerne direkte til computeren med tolken, da denne dermed fik god og stabil lyd fra alle oplægsholdere og spørgsmål fra publikum. Det var således vigtigt at alle mikrofoner var koblet op til fjerntolkens lyd. Det er vigtigt at sætte god tid af inden arrangementet til at sætte teknikken op og sikre at det hele virker, som det skal.

En computeren er tilsluttet tolkesystemet
Online tolk kan ses på en bærbar

Fjerntolken
Fjerntolken tolkede størstedelen af arrangementerne, men internetforbindelsen var ikke stabil hele vejen igennem, og fjerntolken frøs til tider. På disse tidspunkter måtte den fysiske tolk overtage tolkningen. Det er derfor vigtigt at sikre, at man har den bedst mulige internetforbindelse ved brug af fjerntolk. Det kan anbefales at slutte computeren som fjerntolken streames fra til en LAN-forbindelse fremfor en trådløs forbindelse, da denne ofte er mere stabil.
Ved det ene arrangement kunne fjerntolken ikke se tegnsprogsbrugeren, hvilket gjorde tolkningen sværere, da tolken ikke kunne se reaktioner fra tegnsprogsbrugeren. Det er særligt vigtigt at tegnsprogsbrugeren og fjerntolken kan se hinanden, hvis fjerntolken også er den, der skal tolke spørgsmål fra tegnsprogsbrugeren til oplægsholdere.
Ved det ene arrangement var der kun én fjerntolk, som skulle tolke hele arrangementet. Et stort arrangement med mange oplæg er for meget for én tolk. Det er f.eks. princippet for tolkefaget i Danmark, at der skal være 2 tolke ved foredrag eller oplæg. Der skal således enten sikres, at der altid er to fjerntolke, som kan skiftes til at tolke, eller at der er en aftale med den fysiske tolk om, hvornår og hvordan de skiftes til at tolke løbene.

Placering af skærm og tolk
Skærmen kan med fordel placeres sådan, at fjerntolken er i samme synsfelt som den skærm foredragsholderen evt. viser Power Point eller andet på, så den døve tolkebruger har nemt ved at følge med i oplæggets visuelle elementer og fjerntolkningen på samme tid uden at skulle dreje hovedet for meget.
Desuden er det en god idé at reservere rækken foran skærmen til døve deltagere, så de kan se skærmen og fjerntolken kan se den døve tolkebruger, både for at kunne se, om det de tolker bliver forstået, men også i tilfælde hvor de skal stemmetolke – dvs. aflæse hvad den døve tolkebruger siger på tegnsprog.

Støtte fra en fysisk tolk
Den fysiske tolk viste sig at være vigtig i situationer, hvor skærmen frøs, da det sikrede fuld tolkning under hele arrangementet. Det er vigtigt, at fjerntolken og den tolk der er fysisk til stede, kan se hinanden og kommunikere med hinanden, så de kan koordinere skiftende.
En anden fordel ved at der også er en fysisk tolk til stede, som tolker dele af arrangementet er, at man kan blive træt i øjnene af at følge med på en skærm. Det kan således give tegnsprogsbrugeren mulighed for at hvile øjnene i de perioder, hvor den fysiske tolk står for tolkningen.
Hvis der er pauser, netværk eller lign. situationer efter et arrangement, er det ligeledes vigtigt med en fysisk tolk, da dette sikrer tegnsprogsbrugerens mulighed for at deltage i hele arrangementet og ikke kun formidling af budskabet.
Hvis der ikke er tilgængelige tegnsprogtolke hvor arrangementet afholdes, kan en løsning være, at Småtegn sender fysiske tolke til Grønland, ved længere konferencer eller mange arrangementer i træk.

Konklusion
Pilotprojektet viser, at det kan lade sig gøre at lave en fjerntolkningsløsning til større arrangementer. Og at dette kan være en mulig løsning for, at sikre bedre inklusion og formidling til grønlandske tegnsprogsbrugere. Projektet viser dog også, at fjerntolkningen er afhængige af gode tekniske løsninger og en stabil internetforbindelse, hvorfor det til tider kan være nødvendigt med en fysisk tolk, som kan træde til og støtte op om fjerntolkningen.

De vigtigste erfaringer var:

  • Sæt god tid af til at afprøve teknikken inden arrangementet
  • Hvis muligt kan man sætte lyden fra dansktalende eller tolkens oversættelse til dansk direkte ind i computeren, så det går klart igennem til tegnsprogstolken.
  • Man bør have mindst to tolke, der skiftes til at tolke ved arrangementer med oplæg.
  • Fjerntolkning ved større arrangementer kan fungere som en løsning, hvis ikke det er muligt at få fysiske tolke. Men både tolke og tegnsprogsbrugere foretrækker fysiske tolke ved større samlinger, møder, vigtige beskeder osv. Småtegn stiller sig til rådighed for at kunne rejse til Grønland i perioder hvis det godkendes af Selvstyret.