Handicapinstitutionen Elisibannguaqs fysiske rammer er ikke længere passende for ældre beboeres behov

Der er behov for en nye bolig til beboerne i handicapinstitutionen Elisibannguaq i Maniitsoq, Beboere som nu er ved at blive gamle og dårligt gående.

Af Oline Inuusuttoq Olsen, Informationsmedarbejder Tilioq

Handicapinstitutionen Elisibannguaq blev taget i brug i 1991, som en institution for personer med psykisk handicap, som er over 18 år. På selve hovedafdelingen Elisibannguaq er der plads til 12 beboere, på den nyeste satellit afdeling Ukaliusaq bor der 4 plejekrævende ældre med psykisk handicap og i Afdelingen Sikkerneq bor der 5 personer med psykisk handicap. I Elisibannguaq og Sikkerneq er de fysiske rammer ikke længere passende for personer med psykisk handicap.

– Personer med handicap skal op af mange trapper for at kommer op til Sikkerneq huset, der ligger på en lille fjeldknold. Huset er fra 1971 og er bygget som en almindelig familiebolig, huset har vi haft siden 1998. Gennem årene har vi set at vores beboere blive ældre og bemærket at de aldres hurtigt på grund af deres epilepsi og epileptiske anfald, men jeg gruer også for at de vil aldres hurtigere på grund af de fysiske rammer, siger leder af handicapinstitutionen Ane B. Jensen om bygningsforhold i Elisibannguaq. Da beboerne i Sikkerneq er gangbesværede har de brug for hjælp til at komme op og ned af de mange trappe til huset.

– De gangbesværede er med alderdommen blevet bange for at falde, når de tager trappen. De hjælpes af 2 eller tre af personalet, som holder dem bag om ryggen hver gang de tager trappen til og fra Sikkerneq, siger Ane B. Jensen.

 

Den nye afdeling Ukaliusaq, blev bygget tilbage i 2010, her bor ældre personer med handicap, som er plejekrævende og på grund af alderdom ikke kan holde til at være i en større forsamling eller være sammen med andre mennesker, isoleret for sig selv.

Men Handicapinstitutionen Elisibannguaq samt satellitafdelingen Sikkerneq er så forældede at de ikke længere er tidssvarende eller passende til personer med psykisk handicap. Her planlægger personalet fast dagen og tilrettelægger alt for personer med psykisk handicap, sådan så at de kan holde risikoen for anfald nede.

– Vi planlægger dagen ned til den mindste detalje, for at undgå anfald hos personer med psykisk handicap, men selve huset Sikkerneq passer overhovedet ikke til personer med handicap. Huset er så gammel at det ikke kan renoveres men kun vedligeholdes, siger Ane B. Jensen

Personer med psykisk handicap bliver ældre

De fleste af vores beboere er nogle som vi har hjemtaget fra danske institutioner, vi har også taget imod beboere fra Sungiusark Ikinngut i Ilulissat, fordi de aldres. Så historisk set, så har vi i vores handicapinstitution arbejdet med personer med handicap i 40 år. Fordi personer med handicap før i tiden blev sendt til danske institutioner, er vi den første institution i Grønland som plejer personer med psykisk handicap, siger leder af handicapinstitutionen Elisibannguaq i Maniitsoq Ane B. Jensen.

Den ældste person med psykisk handicap i Elisibannguaq er 72 år. Leder Ane B. Jensen forklarer at de gennem årene har gjort myndighederne opmærksomme på forholdene i Elisibannguaq, hvor de fortæller, at hvis de skal yde en god service over for beboerne har de behov for passende rammer for ældre personer med psykisk handicap.

– Vi har over for myndighederne og politikerne krævet, at der bygges en ny handicapinstitution for Elisibannguaq, for hvis vi skal kunne passe ordentligt på personer med psykisk handicap der aldres hurtigt, og som har epilepsi, så har vi ønsket os nye boliger for beboerne i Elisibannguaq. Også fordi vi gerne vil være førende i at passe ældre personer med psykisk handicap, siger leder Ane B. Jensen.

De nuværende boliger blev bygget til andre formål

Bygningerne til handicapinstitutionen Elisibannguaq blev taget i brug som specialkostskole tilbage i 1979, huset er bygget i betonelementer og var oprindeligt bygget som ungbo-boliger. I 1991 blev det politisk besluttet at bruge bygningerne som handicapinstitution Elisibannguaq, hvor Ado Lynges Skole i Aasiaat også blev etableret. Dengang hjemtog man personer med handicap som på daværende tidspunkt var i danske institutioner. 

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest