Handicaptalsmanden: Magter kommunerne opgaven? Den svære, men nødvendige debat

Kan og vil kommunerne fortsat varetage handicapområdet og de dertilhørende vigtige opgaver? Vi har store udfordringer på handicapområdet. Store udfordringer vi ikke længere kan lukke øjnene for. Derfor bliver vi nødt til at tage denne debat. For det er kun gennem en åben debat, at vi sammen kan løse de udfordringer vi som samfund står overfor.

Handicapområdet blev udlagt fra selvstyret til kommunerne den 1. januar 2011 og det er der lavet en del evalueringer af i årene herefter. Det fremgår desværre klart af disse rapporter, analyser og evalueringer, at det er svært for kommunerne at varetage disse vigtige opgaver, der vedrører borgere med handicap. Denne konklusion kan vi desværre genkende fra de mange henvendelser, som vi modtager i Tilioq.

Hos Tilioq prøver vi løbende at identificere de største udfordringer inden for handicapområdet i Grønland. Det er ikke er nemt at rangordne udfordringer i en top 10-liste, da udfordringerne er mange og store.

Sagsgange i kommunen
En generel udfordring som vi kan identificere, og som vi modtager mange henvendelser om, er langsommelig sagsbehandling ved kommunerne. Når en borger eksempelvis bliver udskrevet fra sygehuset efter en hjerneblødning eller blodprop og skal hjem igen, så starter den lange og opslidende kamp – ikke kun for borgeren, men for hele familien til den ramte. Der er ingen tvivl om at en hurtig henvisning til blandt andet ergo- og fysioterapeuter er meget afgørende for hvor godt en borger kan komme bedst igennem en blodprop, en hjerneblødning eller anden nyligt opstået handicap eller sygdom.

Som loven ser ud i dag, skal borgeren først være omfattet af handicapforordningen for at kunne komme videre i systemet. Der kan være tale om støttepersontimer, hjælpemidler, vedligeholdelsestræning og meget andet. Alt sammen tiltag, der som regel medfører udgifter for kommunerne.

Hos Tilioq er vi eksempelvis blevet underrettet om, at der i en skuffe i en kommune ligger en bunke omfattelsessager gemt eller glemt. Hvis sagerne går igennem og borgeren bliver registreret med et vidtgående handicap kan det koste kommunen mange penge. Penge som kommunerne måske ikke har. Derfor vil færre handicapregistreringer også betyde færre udgifter. Hvis en borger med handicap skal tildeles hjælp og støtte fra kommunen efter den nugældende handicaplov, skal han eller hun registreres med et vidtgående handicap. I dag er det kommunale system indrettet på en sådan måde, at der ofte skal holdes en bunke møder inden denne vigtige registrering kan foretages. I denne ventetid står borgeren uden den nødvendige støtte fra kommunen.

”Kommunen deler jo ikke bare penge ud”.
Dette svar oplevede en kørestolsbruger at få, da hun ikke længere modtog tilskud til el til de daglige opladninger af sin el-scooter. Ingen er kørestolsbruger for at gøre livet besværligt for kommunerne. Kørestolsbrugeren havde i en årrække modtaget sit lille el-tilskud, men skulle nu sagen behandles på ny, og lægeattester og andet dokumentation skulle indhentes. Dette kan virke noget som administrativt tidsspild i en allerede travl kommunal forvaltning, da sandsynligheden for at kørestolsbrugeren kommer op at gå igen indenfor den nærmeste fremtid, virker usandsynlig.
Kommunerne passer godt på deres penge. Det er også betryggende at vide at vores skattekroner ikke bare ødsles bort. Det kan dog undre hvordan pengene fordeles og prioriteres. Borgere der får afslag på støtte og hjælp med begrundelsen: ”det har vi ikke råd til”. Dette svar fik en knap 80-årig kvinde, da hun søgte om støttepersontimer til sin voksne datter med udviklingshæmning. Den ældre dame der i virkeligheden nok også selv havde behov for hjælp måtte slide sig af sted i weekenderne til sin datter og hjælpe hende op, i tøjet, give hende medicin og mad og hvad der ellers er nødvendigt. Den ældre kvindes mand er over 80 år og har også brug for hjælp og støtte.

En mor henvendte sig til os, da hendes skolesøgende barn med et sjældent knoglehandicap heller ikke kunne få tildelt støttepersontimer til sit barn i skoletiden. Der er dage hvor sønnen skynder sig hjem på toilettet, fordi han har holdt sig hele dagen, hvis der ikke er nogen der har hjulpet ham med at åbne dørene til toilettet. Drengen er meget svagelig og kan pga. sit handicap ikke selv komme ind og ud af nogle døre. Kommunens afslag på moderens ansøgning om støttepersontimer lød: ”Det er der ikke penge til”.

Der er dog ikke kun mellem borger og kommuner at vi ser udfordringer. Vi ser også udfordringer kommunerne imellem. Vi modtager også henvendelser om uenigheder mellem kommunerne, hvor en modtagerkommune “værger” sig ved at tage imod en borger med handicap. Mens kommunerne tvister indbyrdes må borgen igen med tålmodighed vente på at få bevilget hjælpemidler.

Uens muligheder
Af de rapporter og evalueringer der er lavet efter udlægning af handicapområdet til kommunerne, fremgår det også, at der også er store forskelle på hvordan og hvilke uddannelser og kurser, der tilbydes kommunens medarbejdere. Jo længere væk fra Nuuk medarbejderen er, jo dyrere for kommunen er det at deltage. Dette er et stort problem fordi, at mange af kommunernes sagsbehandlere er ikke socialrådgivere. Det skal dog siges, at mange af sagsbehandlerne har flere års erfaring indenfor det socialfaglige område. Men netop derfor er det også vigtigt at sagsbehandlere ved kommunen får mulighed for løbende at dygtiggøre sig.

Yderligere så fremgår det, at der er uens service for borgerne med handicap afhængig af hvilken kommune de bor i. Dette kan hænge sammen med at kommunens personale, der er langt væk fra hovedstaden, ikke får samme muligheder for at deltage i kurser. Servicen bør være ens for alle, uanset hvilken kommune man bor i. Det er samme lov de arbejder ud fra.

Det er bare nogle af de udfordringer som borgerne har henvendt sig om og det er simpelthen ikke godt nok. Vi har alle et ansvar for, at sikre at alle borgere i samfundet har et værdigt liv og vi opfordrer til at alle kommuner, institutioner og organisationer går ind i debatten, så vi sammen kan finde en vej fremad.

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest