Lige muligheder Analyse af borgerhenvendelser til Tilioq i 2020

klik her og læs

Analysen viser at flere borgere med handicap end tidligere år har kontaktet handicaptalsmandsinstitutionen og at implementeringen af den nye lov om støtte for personer med handicap er mangelfuld.

Siden Tilioqs grundlæggelse i 2017 er antallet af borgerhenvendelser til institutionen steget år for år. Dette gælder også for 2020, hvor antallet af henvendelser til Tilioq steg fra 212 i 2019 til 249 i 2020. Således har Tilioq i alt modtaget 614 henvendelser fra borgere, der har haft behov for rådgivning om rettigheder og klagemuligheder i forbindelse med sager om handicap.

Loven om støtte til personer med handicap trådte i kraft ved begyndelsen af år 2020, men analysen viser at sikringen af retten til et selv­stændigt liv og inklusion i samfundet er den største problematik i forhold til Grønlands efterlevelse af FN’s Handicapkonvention. Hvilket er en tendens, der går igen fra tidligere år. Adgangen til støtteforan­staltninger og hjælpemidler samt sagsbehandling af sager vedrørende borgernes handicap var sammen­lagt årsagen til næsten halvdelen af alle henvendel­ser i 2020. Dette er til trods for, at den nye lovgivning juridisk giver personer med handicap nemmere og bedre adgang til hjælpemidler og støtte, og det kan således antages, at borgerne endnu ikke oplever denne lov som fuldt implementeret.

En kvinde fortæller bl.a., at hun har fået besparet støttepersontimer til tre timer om ugen. Hun har ingen hjemmehjælp, ingen el-kørestol og ingen støtte eller hjælpemidler derhjemme, og hendes hjem er ikke tilpasset hendes handicap.

Børn med handicap i fokus

Opfyldelsen af konventionens særlige fokus på ret­tigheder for børn med handicap var også i 2020 en betydelig stor kategori. Støttemuligheder, der sikrer, at børn med handicap kan nyde godt af velfærds­samfundets tilbud på lige fod med alle andre, er særlig vigtige, da det kan have stor betydning for børnenes fremtidige muligheder. Tilioq har her en anonymiseret case i analysen, der belyser denne problematik:

En mor til flere børn med autisme fortæller, at der er problemer med at få den rigtige støtte på fri­tidshjemmet. Det er svært at skaffe en støtteper­son, fordi det på papiret ligner, at man har to jobs, da man som støtte er ansat både af socialforvalt­ningen og fritidsforvaltningen. Dette har betyd­ning for måden man beskattes på, og den samle­de løn bliver meget lav. Desuden fortæller hun, at fritidshjemstilbuddet ikke passer til hendes barn, og at der mangler et tilbud til skolesøgende unge med handicap.

Førtidspension og forsørgelsespligten rammer økonomien hårdt

Førtidspension og alderspension samt gæld og hjemløshed har ligeledes været hyppige årsager til, at borgere har henvendt sig til Tilioq i 2020. Tilioq hører til stadighed om perso­ner med handicap, som ikke har råd til at få opfyldt de helt basale behov. Og dermed peger analysen på at Grønland har svært ved at leve op til handicapkonventionens artikel 28. Retten til tilstrækkelig levefod og social tryghed.

Henvendelser om førtidspension og alderspension er den tredje største grund til, at borgere henven­der sig til Tilioq. Disse henvendelser drejer sig i høj grad om mangel på vejledning fra kommunen. Henvendelser, der drejer sig om forsørgelse gen­nem en offentlig pensionsordning, handler ofte om borgere, som venter længe på at få tildelt en ydelse og står uden indkomst i længere perioder. Herudover handler henvendelserne om, at borge­ren ikke har fået en tilstrækkelig indsigt i, hvordan ydelsesbeløbet er bestemt eller hvorfor de skal i revalideringsforløb. Indenfor denne kategori hand­ler flere henvendelser ligeledes om forsørgelses­pligten. Forsørgelsespligten er en bestemmelse i loven, som gør, at førtidspensionssatsen er be­stemt efter en partners indkomst.

En kvinde med handicap vil gerne flytte sammen med sin kæreste, som ligeledes modtager førtids­pension. Men fordi hun sammen med sin førtids­pension tjener lidt penge, er hun i tvivl om, hvor­vidt kærestens førtidspension vil blive nedsat, hvis de flytter sammen.

Tilioq har i denne periode ingen handicaptalsmand, og dermed har Tilioq ikke mandat til at komme med anbefalinger til folkevalgte i Kommuner, Inatsisartut eller Naalakkersuisut og det øvrige samfund, siger fungerende sekretariatsleder Anna Ida Hallgaard Jonsson.

Men, Tilioq kan kun henvise til forrige udgivelse ”Et selvstændigt liv” analyse af borgerhenvendelser til Tilioq i perioden 20017-2019 og andre udgivelser fra Tilioq med anbefalinger om at sikre implementeringen af den nye handicaplov. Her anbefalede Tilioq bl.a. at:

-Kommunerne indfører faste procedurer for vejledning af borgere om anke- og klagemuligheder ved afgørelser.

-Kommunerne sikrer at personer med handicap altid tilbydes en bisidder ved behandling af sager om støtte til personer med handicap.