Manglende fritidsliv kan afhjælpes: Oplysning til alle

Foto: Dennis Ingemann

Der er ikke meget fritidsaktivitet udenfor hjemmet for Karina Rasmussen. Hun er svagtseende, og der mangler en del ting, før hun kan begive sig ud i byen på egen hånd i sin fritid.

Karina Rasmussen blev født for 30 år siden med indvoldene ude, så hun blev lagt i respirator.
Det beskadigede hendes synsnerve, så hun i dag har et tåget syn med -6,50 på venstre øje og -6,75 på højre øje. Hun kan risikere, at det bliver værre med alderen. Det har dog ikke forhindret hende i at blive uddannet som tolk
og oversætter og senere få et fuldtidsjob i Qeqqata Kommunia i Sisimiut.
– Jeg har aldrig følt, at mit synshandicap var en forhindring, siger Karina.

Hun tilføjer, at det har stor betydning, at hun har masser af støtte fra venner, familie og arbejdsgiver.
Men hun vil gerne have et mere aktivt fritidsliv. Hun, hækler meget sammen med sine venner og familie i hjemmet,
og så bruger hun tid sammen med sine kæledyr. Men hun vil gerne noget mere ud af hjemmet.
– Jeg kunne godt tænke mig, at have mulighed for at komme nogle steder hen med god belysning eller til lettilgængelige
steder, hvor det er nemt at finde rundt, siger hun.

Det er ikke kun fritidsaktiviteter, hvor det kan være svært at være med. Det er også almindelige dagligdagsting. Da
hun er opvokset i Sisimiut, finder hun det heldigvis ikke svært at finde rundt i byen, men hun mener, at byens virksomheder
og forretninger ikke tænker på deres kunder med handicap.
– Jeg er for eksempel nødt til at gå ind i Tele-Post nogle gange for at hente pakker, og der er ikke tilpasset noget til
personer med synshandicap. Tekststørrelserne er meget små. Jeg kan godt have brug for, at for eksempel hallen eller
Taseralik tilpasser skriftstørrelserne, så de er mere synsvenlige, siger Karina.

Ideer
Hvis der for eksempel kom bedre belysning udenfor, så Karina Rasmussen kunne gå ud efter arbejde, så er hun sikker
på, at det ville give hende motivation til at få en fritidsaktivitet. Hun har ellers kig på en aktivitet allerede.
– For eksempel er der en strikkeklub på Sømandshjemmet hver onsdag, men fordi der er dårlig belysning for mine
øjne, så nænner jeg ikke at gå til det, fordi jeg bliver træt i øjnene, fortæller hun.

Så selvom hun ikke synes, at hendes synshandicap er en forhindring, så er der alligevel nogle ting, hun fravælger i sit liv.
– Det er jeg nødt til, siger hun. Karina, der også er medlem af foreningen for blinde og svagtseende, ISI, så gerne en oplysningskampagne for alle borgere, så alle kunne blive oplyst om de forskellige handicaps. Det er kun
en fordel, at få viden om folk med handicap, siger hun.

Igennem foreningen har hun lært om flere apps, der bliver brugt i Danmark.
– Her kan man finde en gå-ven eller en ven, man kan træne med. Man behøver ikke at kende hinanden på forhånd,
og det synes jeg lyder rigtig godt. Jeg har nemlig hørt fra flere svagtseende, at de mangler en gå-ven. De
svagtseende holder sig primært indenfor, fordi de er bange for, ikke at kende til en vejs ujævnheder, siger Karina Rasmussen

 Fritid
 Giv mig en fritid, hvor jeg kan deltage, på lige vilkår!
 Som er tilgængelig for alle.
 Der tilpasser tilbuddet til mig.
 Der har nok kompetente ledere og ledsagere.
 Der har en ledelse, der er kreativ og løsningsorienteret, så alle kan deltage.
 Der giver mig en følelse af mestring, som jeg kan nyde godt af i andre dele af livet.

Karina Rasmussen kræver en hånd fra politikere til kommunevalget at de skal arbejde for at gøre fritidstilbud tilgængelige for personer med handicap.

Se mere her:

https://niik.gl/Kommunalvalg-2021/Fritid