Handicaptalsmanden reagerer på Naalakkersuisuts første optælling af hjemløse i Grønland samt Socialt Udviklingscenters rapport om hjemløshed i Grønland og påpeger, at kommuner allerede nu ud fra lov om støtte til personer med handicap kan og bør hjælpe borgere med psykiske lidelser ud af hjemløsheden.
Det er netop kommet frem, at 491 mennesker lever i hjemløshed i Grønland - og en del af disse personer har psykiske lidelser.
Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen er først og fremmest glad for, at Naalakkersuisut arbejder på en hjemløsestrategi, og at man vil lave lovgivning for at sikre bedre muligheder.
-Det er rigtig godt, men faktisk er der i loven om støtte til personer med handicap allerede i dag nogle muligheder, som ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad. Vi ser også, at problemerne på sagsbehandlingsområdet er med til at skabe de her situationer – det er situationer, som meget tydeligt viser den yderste konsekvens af sagsbehandlingsproblematikken - nemlig hjemløshed, siger Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen.
NIISIP påviste i sin undersøgelse af fra januar 2022, som viste, at der i landets kommuner kun er 5 uddannede socialrådgivere inden for handicapområdet. NIISIP fremkom med flere forslag, blandt andet nedsættelse af en social tænketank på hele det sociale område, samt at der ses på overenskomst og bedre arbejdsvilkår for socialrådgivere. Det blev oplyst, at NIISIP og Naalakkersuisut var i dialog, men vi har ikke set tiltag.
-Jeg savner, at de ansvarlige reagerer på denne problematik – der er en struktur, som ikke fungerer og så massive problemer. Kommuner, der har borgere med psykiske lidelser og som er i hjemløshed, kan faktisk sætte ind og handle nu, og når det ikke sker, er det jo et tegn på et strukturelt problem, siger Anja Hynne Nielsen.
-Hjemløshed er den yderste konsekvens af det, som vi ser, som det største problem – dårlig sagsbehandling. Det handler ikke om den enkelte sagsbehandler, men om noget, som Tilioq har påpeget flere gange – at der simpelthen er noget i strukturen, som er galt. Vi savner politikere, som tager ansvar og vi har påpeget dette mange gange.
Stor andel af personer med psykiske lidelser er hjemløse
Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq modtager også henvendelser om hjemløshedsproblemer fra borgere med handicap eller bekymrede medborgere. Den seneste analyse af borgerhenvendelser fra Tilioq har et eksempel på problematikken og viser, at der til stadighed er problemer med at få opfyldt de helt basale behov for personer med handicap i Grønland:
”En borger henvender sig om en person med handicap, der er blevet hjemløs efter udskrivelse fra A1. Der er ikke noget familie personen kan bo hos, og det er snart for koldt udenfor til, at man kan klare sig. Personen får ingen hjælp eller støtte hos kommunen” – siger en bekymret borger.
Personer med handicap har ifølge loven om støtte til personer med handicap ret til koordineret, sammenhængende og helhedsorienteret støtte, som tager hensyn til alle aspekter af personen og personens liv.
- Når vi ser, at personer med psykiske lidelser efter indlæggelse på A1 kommer direkte ud til hjemløshed, er det et tegn på, at der i kommunerne, sundhedsvæsenet og andre myndigheder mangler et koordineret og helhedsorienteret samarbejde om personen med handicap. Både før, under og efter indlæggelsen.
- Det er også et eksempel på, hvad manglende investeringer i psykiatrien helt konkret får af konsekvenser – for den enkelte, for de pårørende og for samfundet. Et løft af området, vil gøre, at man på længere sigt kan undgå hjemløshed, fordi personer med psykiske lidelser sikres en tidligere hjælp, siger Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen og tilføjer - som politiker kan man skabe forandringer, hvis man vil. Det handler om prioritering og det handler om vilje.
