FNs særlige rapportør for oprindelige folks anliggender José Francisco Calí Tzay fremhæver efter sit besøg i Grønland, at der er store udfordringer for, at personer med handicap kan nyde godt af deres rettigheder. Han fortæller, at det var en af de vigtigste problematikker, han stødte på.
José Francisco Calí Tzay udtaler, at der er flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling af personer med handicap - herunder manglende adgang til undervisning og uddannelse samt manglende retsbeskyttelse mod diskrimination i Grønland. Han fremhæver særligt, at personer med handicaps rettigheder ikke bliver overholdt i forhold til adgang til uddannelse og beskyttelse mod diskrimination. Herudover er han særlig bekymret for forholdet omkring beskyttelse mod seksuel vold og unge mennesker med handicap som fejlplaceres på f.eks. alderdomshjem.
Calí Tzay fremhæver også problematikker omkring tilgængelighed, samt stigmatisering og diskrimination af personer med handicap. Han er bekymret over, at forholdene især i bygderne er særligt udfordrende for personer med handicap. Han viser ligeledes bekymring om de forskellige situationer, hvor manglende retssikkerhed tvinger personer eller familier til at flytte til Danmark, hvor de fortsat udsættes for diskrimination på grund af deres inuit-identitet. Dette var også et tema, som Calí Tzay drøftede med Tilioq på sit besøg i Sisimiut, da ufrivillige flytninger til Danmark er et udtalt problem for personer og familier med handicap.
I forhold til hjemløseproblematikken, som også berører mange mennesker med handicap, anbefaler FNs særlige rapportør Calí Tzay specifikt Naalakkersuisut at sikre en holistisk tilgang under hensyntagen til de indbyrdes forbindelser med sociale tjenester, sundhed, uddannelse og beskæftigelse, og at der afsættes tilstrækkelige ressourcer samt fastlægges indikatorer til evaluering af hjemløsestrategiens effektivitet.
-Under Tilioqs møde med FNs særlige rapportør drøftede vi det problem, at Grønland ikke har en lov, der beskytter mod diskrimination af mennesker med handicap. Og borgere i Grønland har i dag ikke ret til at rette individuelle klager til FN, når deres rettigheder krænkes, fortæller handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.
Handicaptalsmanden henledte også rapportørens opmærksomhed på problemerne i forhold til social kontrol samt de strukturelle problemer, der forværrer vilkårene for personer med handicap i Grønland. Mennesker med handicap og deres familier har ofte svært ved at blive hørt; f.eks. hører vi om borgere på botilbud, som ikke bliver hørt, forældre til børn med handicap på døgninstitutioner eller i folkeskoler, som ikke lyttes til, men som problematiseres som ’besværlige’ eller ’problematiske’. Og det er ofte personer, som i forvejen kæmper hårdt for hjælp og derfor ikke har mange ressourcer.
-Vi orienterede også rapportøren om, at personer med handicap i Grønland ofte ikke har adgang til natur og oprindelig kultur - eller blot fritidsaktiviteter. Naturen er yderst utilgængelig for mennesker med handicap og også lavindkomstgrupper. Dette skaber et problem med ikke at føle, at du er en del af kulturen og livsstilen. Mange mennesker, der oplever handicap senere i livet, fortæller os, at de må opgive jagt eller fiskeri, som har været deres måde at leve på og deres levebrød. Dette er et stort tab af identitet. Der er mangler i det hele taget inklusion, sportshold, parasport eller fritid for oprindelige folk med handicap, siger Anja Hynne Nielsen. Indfødte mennesker med handicap bliver altid glemt og udeladt – i strategier, medier, politik, indsatser, kampagner osv.
Tilioq holdt også et dialogmøde for FNs udsendte med deltagere fra flere forskellige foreninger i Sisimiut, herunder ISI, Sisimiut Qimusseq, Eqaluk og Knud Rasmussens højskole.
For yderligere informationer eller interview kontakt Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen på 26 28 71 eller mail:anja@tilioq.gl
