Spring navigation over og gå direkte til indhold

Handicaprelevante punkter til Inatsisartuts efterårssamling 2022

08.09.2022

En stak papirer
billede fra INA.gl

Inatsisartuts efterårsamling begynder den 23. september, hvor landstingmedlemmerne skal debattere 84 punkter til samlingen. Tilioq har samlet de handicaprelaterede emner på en liste.

Personer med handicap lever på lige fod med alle i samfundet, deltager i erhvervslivet, arbejdsmarkedet, uddannelser, fritid, kultur og engagerer sig som frivillige i civilsamfundet og i demokratiet. De er brugere af sundhedsvæsenets tilbud og ydelser og af kommunernes service, og de kan derfor have interesse i samtlige punkter som Inatsisartut skal drøfte til efteråret.

Punkt 30: Forslag til Inatsisartut beslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at udarbejde en plan for hvorledes man kan optimere en tidlig diagnosering af børn med ADHD og autisme.
Medlem af Inatsisartut Mikivsuk Thomassen, Inuit Ataqatigiit

Punkt 67: Forslag til forespørgselsdebat om at påbegynde arbejdet med at udvikle omsorgen herunder omfanget af omsorgen af de handicappede.
Medlem af Inatsisartut Hans Peter Poulsen, Siumut

Punkt 78: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe bestående af medarbejdere i psykiatrien og fra det somatiske børneafsnit med henblik på at komme med anbefalinger til og beregninger på, hvordan pleje- og behandlingsforløbet for børn- og unge kan optimeres således, at der maksimalt må gå 1 måned fra en henvisning til opstart af forløb enten i somatisk eller psykiatrisk regi for alle ikke-akutte børneforløb. Arbejdsgruppen skal desuden afdække behovet for tilførsel af økonomiske og faglige ressourcer. Arbejdsgruppen skal være færdige med sine anbefalinger og beregninger inden FM 2023.
Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraatit

Punkt 79:Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde indsatsplaner, der skal sikre borgerne adgang til lokale kurser i psykisk førstehjælp med henblik på at forebygge psykisk mistrivsel og risikoen for selvmord. Naalakkersuisut skal i videst muligt omfang inddrage alle relevante parter i arbejdet, herunder særligt lokale aktører og kommunerne. Indsatsplanerne skal være klar senest 1. juni 2023.
Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraatit

Punkt 80. Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at arbejde for at indføre viden om psykisk førstehjælp og viden om psykiske børnediagnoser som en del af kompetencerne på læreruddannelsen med henblik på at nyuddannede lærere i højere grad klædes på til at håndtere børn og unge med psykiske diagnoser.
Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraatit

Punkt 83: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut hurtigst muligt at tage kontakt til Rigsmyndighederne med henblik på at udarbejde et efteruddannelsesprojekt, hvor medarbejdere fra det psykiatriske område og medarbejdere fra kriminalforsorgen kompetenceudvikles med henblik på at øge resocialisering for retspsykiatriske borgere. Kompetenceudviklingen skal iværksættes så hurtigt som muligt.
Medlem af Inatsisartut Anna Wangenheim, Demokraterne

Punkt 89: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan blive bedre til at identificere og herefter hjælpe børn med ADHD, ADD, autisme og/eller angst. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger inden 1. juni 2023.
Medlem af Inatsisartut Nivi Olsen, Demokraatit

Punkt 112: Forslag til: Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om førtidspension.
Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Se samtlige punkter til Inatsisartuts efterårssamling 2022 

Andre nyheder