Handicaptalsmanden reagerer på ombudsmandens kritik af Qeqqata Kommunias håndtering af en sag om manglende støtte til et barn. Tidlig udredning for personer med usynlige handicap og i psykiatrien samt viden og tværfaglighed er nødvendig.
- Svigt i sagsbehandlingen har haft helt ulykkelige, unødvendige og uoverskuelige konsekvenser for en pige og hendes mor. Det er svigt på svigt, som har skabt denne situation. Sagen viser klart og tydeligt, at der mangler et tværfagligt samarbejde mellem kommuner, psykiatri, MISI og skoler, som skal sikre en helhedsorienteret, sammenhængende og koordineret indsats med udgangspunkt i barnet – som vi borgere i henhold til loven har ret til siger Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen i en reaktion på ombudsmandens massive kritik af Qeqqata Kommunias sagsbehandling og manglende handling.
- Det er jo helt uacceptabelt. En kommune ikke har magtet at hjælpe eller støtte et barn på 9 år. I 2017 modtog kommunen den første underretning, og skulle ifølge lovgivningen have reageret indenfor 24 timer. Nu står vi her efter 5 år og yderligere syv underretninger - ingenting er sket. Fem vigtige børneår - hvor barnet ikke har været sikret skolegang og dermed retten til uddannelse - og barnet er endnu ikke udredt for usynligt handicap.
Den manglende udredning og støtte har betydet, at barnets tilstand løbende er kraftigt forværret til det invaliderende, så det nu er langt sværere at hjælpe. Moderen har løbende bedt om hjælp, og har selv været under et ødelæggende pres og har undervejs måttet opgive at arbejde.
- Når et barn rammes, rammes hele familien, siger Anja Hynne Nielsen.
Tilioqs årlige analyser af borgernes henvendelser til Tilioq viser, at det er et alvorligt og generelt problem for alle kommuner, at retssikkerheden for borgere med handicap er truet, når det gælder sagsbehandlingen i kommunerne, samt at også manglende eller sen udredning og behandling i psykiatrien skaber store problemer og udgifter for samfundet.
- Denne alvorlige problemstilling burde politikerne tage ansvar for og tydeliggøre med det samme. Vi har brug for en struktur, der kan løse de små problemer, inden de vokser sig store. Det er afgørende vigtigt for den enkelte og i længden billigere for samfundet. Eller skal nogen først regne på, hvad det helt konkret koster ikke at hjælpe. – spørger Anja Hynne Nielsen.
