På tirsdag den 2. maj behandler Inatsisartut et lovforslag om psykisk vold. Især børn med handicap er særligt udsatte for psykisk vold, som kan have fatale konsekvenser. Politikerne har derfor et stort ansvar, når skal tage stilling til, om psykisk vold skal kriminaliseres ved lov på lige fod med fysisk vold.
Psykisk vold er en alvorlig krænkelse, som kan have langvarige konsekvenser for ofrene. Undersøgelser viser, at for børn, der er udsat for forskellige former for vold, er især den psykiske vold ødelæggende for barnets selvværd og evne til at klare sig videre i livet. ”Man ser ofte en voldsom overforekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg hos børn, der har været udsat for psykisk vold. Andre følgevirkninger er depression og angst, social isolation, spiseforstyrrelser eller koncentrations- og adfærdsproblemer. Det har altså ret voldsomme konsekvenser, når psykisk vold ikke stoppes,” udtaler handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.
Psykisk vold består af en systematisk undergravning af offerets selvværd. Det er et ’kommunikationsmønster’, hvor offeret gentagne gange over tid udsættes for ydmygelser, nedgørelse, mobning eller straf gennem tavshed. Der er ofte tale om et ulige magtforhold, hvor offeret vanskeligt og ikke uden store omkostninger kan flygte og undvige mobningen, da den er begået af deres nærmeste pårørende eller personer på en institution, som de er afhængige af. Psykisk vold nedbryder offerets tro på sig selv og realitetssansen, og kan give posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) – en lidelse, man ellers forbinder med krig, overfald og fysisk mishandling.
”Psykisk vold er farlig, fordi den er snigende og ødelæggende og svær at stoppe. Det har derfor store konsekvenser for det enkelte barn eller den enkelte person. Så der er al mulig grund til at kriminalisere psykisk vold.” siger Anja Hynne Nielsen.
Psykisk vold har til formål at kontrollere eller begrænse den anden persons livsudfoldelse. Tilioq anerkender derfor MIO og børnetalsmandens store indsats for en kriminalisering af psykisk vold og arbejdet med fokus på at modarbejde social kontrol. “Vi i Tilioq finder det også vigtigt, at betegnelsen social kontrol er medtaget i lovforslaget. Et samfund styret af en høj grad af social kontrol gør det endnu sværere for personer med handicap og deres pårørende at råbe op og få hjælp. En kriminalisering af psykisk vold, som indbefatter den negative virkning af social kontrol, er et skridt i den rigtige retning.” Udtaler Anja Hynne Nielsen.
Tilioq henleder opmærksomheden på, at nære relationer ikke kun er ”ægtefælle eller partner, familiemedlem, ofrets sambo” – det kan f.eks. også være en person på en døgninstitution, eller en person, der har misbrugt sin myndighed. Her er der risiko for, at psykisk vold bliver begået gentagne gange mod en person, som er sårbar på grund af psykiske eller kognitive handicap - gruppen er i større risiko både for at blive udsat vold og for ikke få hjælp og støtte. Tilioq ønsker fokus på og løsninger på, at både personer med handicap og deres pårørende ofte er i en sårbar afhængighedssituation ift. ledelse og personale, hvor de netop på grund af social kontrol ikke altid bliver hørt eller deres bekymringer ift. vold og psykisk vold fulgt op på.
I Tilioqs rejserapport ”Tilioq i Nord” fra 2020 fremgår det, at “Fysisk og psykisk vold mod kvinder er et stort problem i Grønland og særligt i de nære relationer. Dette fakta, sammenholdt med at kvinder med handicap generelt er mere udsatte end kvinder uden handicap, er stærkt bekymrende. Tilioq fik at vide, at der er foretaget en underretning om den ene kvindes situation, og at ingen myndighed har reageret på underretningen.” Publikationen er tilgængelig på Tilioqs hjemmeside tilioq.gl.
Diskrimination er en velkendt problematik på handicapområdet, som der ikke er lovgivning mod endnu. Diskrimination er ofte en årsag til, at der ikke lyttes til eksempelvis henvendelser om vold og psykisk vold, og der derfor ikke ydes hjælp og støtte til denne sårbare gruppe.
Tilioqs arbejde tager udgangspunkt i Handicapkonventionen. Artikel 16 pålægger Grønland at sørge for, at der er love og regler, som beskytter personer med handicap mod udnyttelse, vold og misbrug i hjemmet; og hvor det understreges, at kvinder og børn med handicap er mere udsatte over for vold og misbrug, derfor skal Grønland være specielt opmærksomme på dem.
Ifølge artikel 19 i FN’s Børnekonvention er Grønland forpligtet til at beskytte alle børn imod både fysisk og psykisk vold samt andre former for mishandling. Istanbulkonventionen har et særskilt fokus på, at visse grupper kvinder og piger har en særlig risiko for at blive voldsramte, og staterne skal sikre, at der tages hensyn til disse gruppers særlige behov. Kvinder og børn med handicap er i særlig risiko.
Hvis lovforslaget vedtages, er det planen, at Grønlands Politi sammen med Rigspolitiet skal udarbejde en vejledning om håndtering af sager om psykisk vold. Tilioq bakker op om denne plan, da implementeringen af lovgivningen er meget vigtig for lovens effekt.
”Der skal sikres viden om, at kvinder og børn med handicap er ekstra sårbare og i risiko for at blive udsat for psykisk vold, og der skal være steder hvor man kan henvende sig uanset, om man har et fysisk eller psykisk handicap. Ansatte i landets krisecentre samt politiet skal f.eks. vide, hvor de kan henvende sig for specifik viden.” fortæller handicaptalsmanden. Ligesom Institut for Menneskerettigheder anbefaler Tilioq desuden, at der bliver afsat ressourcer til at øge befolkningens viden om psykisk vold gennem oplysningsindsatser og undervisning målrettet både børn og unge og fagpersoner, der arbejder i undervisningssektoren eller på det sociale område.
”Der er alle gode grunde til at vedtage en lov, der kriminaliserer psykisk vold med en lov, der beskytter alle i nære relationer mod psykisk vold, uanset gerningspersonens tilknytning til husstanden. Vi håber, at politikerne vil anerkende vigtigheden af at gøre det strafbart at udøve psykisk vold,” slutter handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen.
Kontaktinformation:
For yderligere informationer eller interview kontakt Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen på 26 28 71 eller mail: anja@tilioq.gl
