Tilioq skriveworkshop, digtoplæsning, koncert og politisk salon.
Tilioqs skriveworkshop og koncert i Katuaq blev en stor succes. Ni unge mennesker fik masser af inspiration fra digteren Caspar Eric og iværksætter Jacob Nossell, men også fra kunstnerne Rasmus Lyberth og Ole Kristiansen. De unges digte rummede stærke budskaber og blev om fredagen delt med offentligheden ved en åben digtoplæsning, koncert og politisk salon i Katuaqs foyer. Det blev et tilløbsstykke, hvor mange gik hjem med en helt særlig stemning og meget at reflektere over. Som Rasmus Lyberth sagde mellem to af sine helt nye sange: ”Verden er for os alle, vi har alle de samme rettigheder”.
Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra både de unge, men også alle gæsterne ved koncert, digtoplæsning og politisk salon, som fandt det meget inspirerende og bevægende.
”Det var dejligt at være med til workshoppen, jeg kom til at tænke på flere ting som jeg ikke tænker på til daglig, såsom mine drømme og måle. Jeg er glad for at skrive digte og har lært en masse omkring det, især at gøre det med andre personer med handicap giver meget. Jeg håber der kommer flere arrangementer som det.” – Paneeraq Heilmann.
Mange blev særlig berørt af det langdigt, som Caspar Eric havde sat sammen af nogle af de unges digte fra skriveworkshoppen og som han fremførte synkront med en tolk. Langdigtet havde nogle gode, positive og stærke budskaber. Det viser, at unge med handicap har de samme drømme, de samme ønsker for livet og de samme rettigheder som alle andre unge. Men det viser også, at der er helt basale menneskerettigheder, vi som samfund i dag svigter de unge på.
Både digtene, men også budskaberne fra de unge undervejs i skriveworkshoppen tydeliggør, at problemerne på handicapområdet starter og slutter ved manglende midler, manglende investering, manglende prioritering – og det har haft livslange konsekvenser for de unge – for deres selvopfattelse og livssituation. En af de unge havde skrevet ’Tak Tilioq’ på tavlen og en anden fortalte, at hun for først gang i mange år havde følt hun var i et rum, hvor hun kunne være sig selv og være en del af et fællesskab.
Det er meget sigende, at der i langdigtet både er drømme som alle andre unge har:
jeg drømmer om at spille skuespil på den store scene i Broadway
jeg drømmer om at være helikopter pilot
Men også drømme, som viser, hvordan systemet spænder ekstra ben for unge med funktionsnedsættelser:
Jeg drømmer om at blive set som en ”normal person”
Jeg drømmer om at systemet i vores land bliver bedre
jeg drømmer at kunne Grønlandsk
Jeg drømmer om at have flere venner
jeg drømmer om at jeg mere blandt medmennesker.
Det dyreste man kan gøre på handicapområdet, er ikke at gøre noget. Vi skylder unge med handicap de samme muligheder som andre unge. At være en del af fællesskaber, at de kan regne med at have de samme rettigheder i forhold til uddannelse, sport og fritid, familie og fremtidsdrømme.
For mange personer med handicap udgør det en betydelig udfordring at udtrykke sig selv, og denne evne udgør en afgørende del af deres opvækst og udvikling af selvforståelse og selvtillid. Vi har tilvejebragt ressourcer til disse unge mennesker, så de kan udnytte deres stemme til at udtrykke deres overbevisninger og stå op for det, de tror på.
På skriveworkshoppen opstod et særligt rum af forståelse, fortrolighed, rummelighed og et fokus på noget, som er vigtigt. For første gang siden min diagnose jeg føler jeg kan være mig selv – sagde en deltager. Caspar Eric, Rasmus Lyberth, Ole Kristiansen og Paaliit Mølgaard delte kunstnerisk viden, styrke og sårbarhed – de gav de unge en stærkere stemme, samvær og et fællesskab. Jacob Nossell inspirerede de unge til politisk aktivisme og troen på sig selv. Det var et pilotprojekt, som har vist et stort behov for flere workshops og behov for nye, stærke netværk og mere synlighed for unge med handicap. Behov, som Tilioq vil arbejde videre med at opfylde, styrke og bygge videre på.
Caspar Eric og Jacob Nossell kunne kende de samme problematikker unge med handicap kender i Danmark og opfordrer til at råbe op og stå sammen. Det var et pilotprojekt og vi skal også have unge i hele Grønland med. Caspar Eric og Jacob kommer gerne op igen og ser det som en mulighed for at der i samfundet kommer fokus på den her oversethed -at vi har en hel gruppe af samfundet som lever i skyggen og ikke får den hjælp de har ret til – og at det faktisk handler om mange unge mennesker.
De meget stærke budskaber i de unges digte blev suppleret af budskaber under den politiske salon, hvor handicappolitik blev debatteret af Caspar Eric, handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen og Aqqaluk Lynge med Jacob Nossell som moderator. Her blev debatteret, hvorfor handicapområdet er så underprioriteret og hvad vi kan gøre ved det. En meget vigtig pointe kom fra Caspar Eric – personer med handicap og deres pårørende, især børn og unge og deres forældre, er så pressede, at vi har brug for at 2. led råber op. Forældrenes venner og familie skal nu begynde at indse alvoren og kræve forandring. Både for at hjælpe, men også fordi det er et område der berører os alle – og som kan ramme os alle; som rammer os alle på et tidspunkt i livet, om ikke andet når vi bliver gamle. Og det handler om 20-30 procent af befolkningen. Det blev understøttet af et indlæg fra publikum, hvor en mor til børn med handicap fortalte om udmattelsen ved at kæmpe endeløst med at få hjælp, både som pårørende og som medlem af en forening. Man brænder ud. Der er brug for at politikerne ser med alvor på situationen og handler.
Der er brug for handling, nu hvor vi har hørt fra de unge selv – om deres virkelighed og deres drømme.
For kommentar, yderligere informationer eller interview kontakt Handicaptalsmand Anja Hynne Nielsen på mail: anja@tilioq.gl
Asannittumik inuulluaqqusillunga
Med kærlig hilsen
Anja Hynne Nielsen
Inuit innarluutillit oqaaseqartartuat - Handicaptalsmand
