Tilioqs henvendelsesanalyse for sidste år viser massive og komplekse problemer på handicapområdet.
-Borgere lades i stikken og lever isoleret fra resten af samfundet, fordi de ikke får den rigtige hjælp eller støtte for at kunne leve et selvstændigt liv som alle andre. Både personer med handicap og deres pårørende kæmper, men ofte forgæves og er fortvivlede eller modløse, når de henvender sig til Tilioq. Det er ikke alle, som har de fornødne resurser til at kæmpe eller som har overskud til at henvende sig til Tilioq; vi må derfor formode, at der er et ret stort mørketal, siger Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen i forbindelse med udgivelsen af analysen af borgerhenvendelser.
Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq fik sidste år 128 henvendelser fra personer, som havde tunge og hårde problemstillinger at tackle. Det var både personer med handicap, deres pårørende og bekymrede medborgere, som ønskede at få råd og vejledning om klagemuligheder ud fra rettigheder for personer med handicap. Her er et eksempel:
”En borger henvender sig om en person med handicap, der er blevet hjemløs efter udskrivelse fra A1. Der er ikke noget familie personen kan bo hos, og det er snart for koldt udenfor til, at man kan klare sig. Personen får ingen hjælp eller støtte hos kommunen.” – Bekymret borger
Grønland er udfordret med at efterleve konventionen
Grønland har ellers tiltrådt FNs handicapkonvention i 2012 og har forpligtet sig til at sikre, at personer med handicap har de samme muligheder for at leve og være med i samfundet som alle andre.Analysen viser, at sikringen af retten til et selvstændigt liv og inklusion i samfundet er den største udfordring for Grønland i forhold til at efterleve konventionen. Der er blandt andet problemer med at sikre borgerne retten til selv at bestemme, hvor de vil bo samt retten til tilstrækkelig støtte i hjemmet og på boligområdet. Henvendelser om botilbud, plejehjem og døgninstitutioner fyldte mere blandt borgerhenvendelserne i 2021 end tidligere år. De forskellige kommunale og nationale botilbud er meget vigtige for, at borgere med handicap har mulighed for at være uafhængige af familie og andre pårørende. –-Det er bekymrende at høre om unge mennesker, der ikke kan få plads på et passende tilbud, og dermed ikke kan leve et selvstændigt liv. Tilioq ansatte i maj i år en socialrådgiver for at styrke rådgivningen og retssikkerheden for borgere med handicap, men også for at sætte vilkårene for personer med handicap på dagsordenen og påvirke udviklingen på området, siger handicaptalsmanden.- Problemerne med fejl og manglende retssikkerhed i handicapsager skyldes ikke kun kommunale svigt og mangel på uddannede socialrådgivere. De er først og fremmest udtryk for en årelang nedprioritering af området både politisk og økonomisk. Nogen bør synliggøre omkostningerne ved ikke at gribe ind i tide. Vi taber unge mennesker, inden de kommer i gang med livet. Unge som kunne få en uddannelse, et job, en bolig – et selvstændigt liv, siger Handicaptalsmanden Anja Hynne Nielsen, og peger på en række anbefalinger, til Naalakkersuisut, Kommuner og Socialstyrelsen, for at sikre personer med handicaps retssikkerhed, fremme gennemsigtigheden i sagsbehandlingen og implementeringen loven om støtte til personer med handicap.
Tilioqs anbefalinger
At Naalakkersuisut og Socialstyrelsen tager initiativer, der sikrer retssikkerhed for personer med handicap, gennemsigtighed i sagsbehandlingen og implementeringen af Inatsisartutlov nr. 13 af 12. juni 2019 om støtte til personer med handicap, herunder:
-
At Naalakkersuisut og Socialstyrelsen sikrer procedurer for en helhedsorienteret og koordineret indsats for personer med handicap og særligt børn med handicap på tværs af de offentlige instanser som Sundhedsvæsenet, kommunen, folkeskolen, uddannelsesinstitutioner og Majoriaq. Dette skal eksempelvis sikre bedre adgang til diagnose, træning, hjælpemidler, tabt arbejdsfortjeneste, støttepersoner og undervisning.
-
At Socialstyrelsen indfører kvartalsvise masterclass undervisninger til opkvalificering af sagsbehandlere, hvor der eksempelvis gennemgås afgørelser fra Det Sociale Ankenævn eller Ombudsmanden.
-
At alle kommuner sikrer klare og offentligt tilgængelige sagsbehandlingsfrister jf. §. 22 stk. 2.
-
At alle kommuner sikrer offentligt tilgængelige kvalitetsstandarder for støtte til personer med handicap og reviderer disse årligt jf. § 71.
-
At alle kommunerne fastsætter klare procedurer for kvalitetssikring af sagsbehandling, dette indebærer bl.a. overholdelse af vejledningspligten og notatpligten.
