Retten til et selvstændigt liv

Tilioq udgiver sin første analyse af de borgerhenvendelser institutionen modtager.

Analysen belyser personer med handicaps liv i Grønland og de problemer de møder når de er i kontakt med myndighederne.

Tryk på forsiden af analysen for at læse indholdet, god læselyst!

-Tilioq har siden 2017 fået flere og flere henvendelser fra borgere med handicap og deres pårørende, som har behov for vejledning om, hvordan de kan modtage den rette hjælp og om deres rettigheder i forhold til loven samt handicapkonventionen, siger Handicaptalsmand Christina Johnsen i forbindelse med udgivelsen af rapporten om borgerhenvendelser. Rapporten er lavet på baggrund af 353 henvendelser til Tilioq.

Det er vigtigt, at de problemstillinger som sekretariatet og jeg hører om, fra borgere der henvender sig, bliver videreformidlet, så de kan blive debatteret og samlet op af de rette myndigheder. Vi håber at rapporten kan hjælpe til, at der findes løsninger, der gør det muligt for borgere med handicap at leve et selvstændigt liv, siger Handicaptalsmanden.

Tilioq er siden sin grundlæggelse i  2017 blevet mere og mere kendt af borgere i Grønland, hvilket vi kan se på det øgede antal antal af henvendelser over årene.

-Vi modtager allerflest henvendelser i kommuner hvor Tilioq har været til stede, både i Qeqqata Kommunia samt Kommune Kujalleq. Vi kan derfor konkludere, at vores orienteringsrejser er vigtige for vores arbejde, fordi personer med handicap her får muligheden for at henvende sig personligt til os, siger Handicaptalsmanden. 

Hjælpemidler og støtte

Tilioq modtager henvendelser fra både personer med handicap og deres pårørende. Det, de oftest henvender sig om, er mangel på hjælpemidler og/eller støttepersoner som giver dem mulighed for at føre et selvstændigt liv på lige fod med alle andre. Ca. en ud af tre henvendelser drejer sig om hjælpemidler og støttepersoner, som for eksempel at kunne få en aflastningstilbud, i forhold til et familiemedlem, som har et handicap.

I bilag 1 under punktet for hjælpemidler og støtteforanstaltninger kan man se en liste over de forskellige former for hjælp, personer med handicap og deres pårørende henvender sig om. Et eksempel, på en henvendelse som handler om hjælpemidler, er som her:

En blind kvinde fortæller, at trods hendes registrering som person med handicap i kommunen, oplever hun, at kommunen ikke hjælper hende. Hun har søgt om hjælpemidler som blind, men har gentagende fået afslag fra kommunen. Afslagene begrundes med, at hendes familie kan se for hende.

-Når personer med handicap ikke får den hjælp de har ret til, så bliver de gjort afhængig af deres familie og dennes velvilje til at hjælpe. Når 3 ud af 10 henvendelser handler om retten til et selvstændigt liv, synes jeg som Handicaptalsmand det er meget bekymrende. Grønland har med ratifikation af FN’s handicapkonvention forpligtet sig til at arbejde for at alle personer med handicap kan føre et selvstændigt liv. De rigtige hjælpemidler gør at personer med handicap kan klare sig selv og, at de har de samme valgmuligheder som alle andre. Analysen viser at Grønland ikke lever op til denne forpligtelse, siger Handicaptalsmanden. 

Retssikkerheden Svækket

Den næststørste årsag til henvendelser til Tilioq er kommunernes sagsbehandling. Her oplever borgere meget lange sagsbehandlingstider.  At kommunerne ikke lever op til notatpligten, som kan betyde at en evt. klage over en afgørelse til Det Sociale Ankenævn ikke kan behandles.

-Borgerne henvender sig fordi de ikke får den vejledning, de har ret til. Det er kommunerne der skal sørge for at vejlede borgerne, men borgerne kæmper for at finde svar. Kommunernes sagsbehandlere er måske ikke klædt godt nok på til opgaven, siger Handicaptalsmand Christina Johnsen.

Tilioq har 50 gange henvist borgere til at klage til Ombudsmanden, fordi vi har haft mistanke om forsømmelse fra myndighedernes side i behandlingen af borgernes sag, derudover har vi 43 gange rådgivet borgere til at klage til det Sociale Ankenævn på grund af afgørelser, vi har vurderet tvivlsomme.

Det bekymrer mig meget, at vi henviser så mange borgere til at klage, og det kan tyde på at personer med handicaps retssikkerhed er svækket i Grønland, siger handicaptalsmanden. 

Tilioq anbefaler

I analysen har Tilioq listet en række anbefalinger til både Kommuner, Naalakkersuisut og Inatsisartut om hvordan forholdene for personer med handicap kan forbedres.

Tilioq anbefaler over for kommuner, at de i forhold til støtteforanstaltninger til personer med handicap skal øge fokus på vejledning af borgere om tilbud og rettigheder for personer med handicap inden for gældende lovgivning.

For at sikre retssikkerheden for personer med handicap, anbefaler Tilioq at kommunerne fastsætter klare procedurer for kvalitetssikring af sagsbehandling.

Desuden anbefales Kommunerne at sikrer at personer med handicap altid tilbydes en bisidder ved behandling af sager om støtte til personer med handicap.

Alle 8 anbefalinger til kommuner kan læses i analysen. I forhold til Naalakkersuisut anbefaler Tilioq blandt andet, at sikrer at alle offentlige uddannelsestilbud får klar vejledning om og har adgang til uddannelsesrelaterede støtte og hjælpemidler til personer med handicap. Se samtlige anbefalinger i analysen.

Tilioq har i samarbejde med Dennis Ingemann produceret en video om analyse af borgerhenvendelser. 

-Langsom sagsbehandling er en af de største udfordringer borgere står overfor, når de henvender sig til myndigheder for at få støtte, hjælp og vejledning. Se indslaget her      

Tilioq rådgiver borgere

Tilioq kan rådgive og vejlede borgere om, hvad de har ret til ifølge gældende lovgivning samt FN’s handicapkonvention. Tilioq er en rådgivningsinstans og kan således ikke sagsbehandle, tage enkeltsager op eller omgøre sager.

-Jeg oplever tit at folk ikke kender deres rettigheder, og derfor er en af Tilioqs største opgaver at vejlede borgere med handicap og deres pårørende om deres rettigheder og vejlede dem til, hvem der skal hjælpe dem, og hvor de kan klage, hvis de får afslag på at få den rette hjælp, herunder til det Sociale Ankenævn eller Ombudsmanden, siger Handicaptalsmanden. 

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest