Rettigheder i coronaens tid

§§ Mine rettigheder – Dine rettigheder – VORES rettigheder §§

I TILIOQ sætter vi i en række artikler fokus på FN’s handicapkonvention og hvad den helt konkret betyder for dig og mig i Grønland. Læs og lær om vores alles rettigheder.

Hvilke konsekvenser har COVID-19 (coronavirussen) for personer med handicap og deres rettigheder? Med spredningen af COVID-19 på verdensplan, sidder vi nok alle med en følelse af, at det er svært at forestille os hvordan morgendagen kommer til at se ud, og hvilke konsekvenser denne virus har for vores hverdag og vores fremtid. I Tilioq er vi særlig opmærksom på, hvad COVID-19 betyder og kommer til at betyde for personer med handicap og deres rettigheder. Ingen kommer til at undgå at blive påvirket af denne krise, men for Tilioq er det vigtig at krisen ikke rammer personer med handicap hårdere end resten af Grønlands borgere.

Her er en række rettigheder, Tilioq mener at samfundet og myndighederne burde være særligt opmærksomme på i den kommende tid.

Artikel 28 – Retten til social tryghed

Personer med handicap har ret til at leve et trygt liv.  De har ret til at et sted at bo og til at leve et liv uden fattigdom på lige fod med alle andre. Denne rettighed kan være under pres i landet på grund af COVID-19. En betydelig del af personer med handicap, er i den særlige risikogruppe, som er sårbare over for smitte af COVID-19. Hvis man selv, eller ens pårørende er i denne risikogruppe, bliver man rådet til at blive hjemme og isolerer sig selv, for at sikre ens sundhed. Men dette kan presse en families privatøkonomi. Nogle kan ende med at stå helt uden løn på ubestemt tid, da ingen ved hvor længe denne krise vil tage.

Hvis man modtager førtidspensionen kan den være reguleret af en eventuel partners indkomst. Det vil sige at personer med handicap som modtager førtidspension og som har en partner med et arbejde kan få nedsat deres førtidspensionsbeløb. I disse tider, ser vi desværre at mange bliver hjemsendt uden løn eller fyret. Hvis husstandens privatøkonomi i forvejen er presset fordi ens førtidspension er nedsat og ens partner også står uden indtægt kan dette lægge et stort pres på familiens privatøkonomi.

Tilioq opfordrer myndigheder og arbejdsgivere til at tage hensyn til sådanne omstændigheder. Personer med handicap, skal ikke stå uden indtægt, fordi de er i den særlige risikozone, som er sårbar over for smitte.

Artikel 9 – Tilgængelighed

Grønland skal arbejde for at være så tilgængelig som mulig. Det betyder også, myndighederne skal sikre at der er tilgængelig information. Det kan fx betyde at der sikres nyheder som bliver tegnsprogstolket eller undertekstet eller at man udgiver letlæselige materialet, som sikrer at personer med et kognitivt handicap kan forstå det. Det er vigtigt at information omkring COVID-19, hvordan man beskytter sig mod virussen og regeringens tiltag kommer ud til alle landets borgere. Myndighederne bør sikre, at denne information findes og er tilgængelig for personer med handicap. 

Artikel 19 – Retten til et selvstændigt liv

Personer med handicap har at leve et selvstændigt liv på lige fod med alle andre. Nogle personer med handicap har brug for ekstra støtte til at leve et selvstændigt liv. COVID-19 har resulteret i at Nuuk er lukket ned. Den pædagogiske støtte, som nogle personer med handicap modtager for at kunne leve selvstændigt ER (i Nuuk) og BØR altid være en del af det beredskab som fortsætter, hvis en by sættes i karantæne.

 

Vi skal alle passe på hinanden og støtte hinanden gennem denne tid og ikke mindst huske vores myndigheder på, at handicapkonventionen og de rettigheder denne konvention sikrer skal overholdes, også i disse krisetider.

Læs også det her:

Handicaptalsmandens opfordring til alle:

Læs mere om

International Disability Alliance's anbefalinger.

International Disability Alliance (IDA) har lavet en liste over de udfordringer og barriere personer med handicap møder i forbindelse med COVID19, samt række anbefalinger og praktiske løsninger der begrænser disse. Læs anbefalingerne, som er skrevet på engels. 

Lær mere om

International disability alliance på deres hjemmeside
Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest