Tilioq inviterer foreninger til seminar og konference i Nuuk

Vi har netop sendt invitationer ud til foreninger i hele Grønland til foreningsseminar som vi afholder i Nuuk d. 9 og 10. november, vi glæder os til at modtage tilmeldinger.

 

Tilioqs foreningsseminar vil i år sætte fokus på, hvordan handicapforeningerne strategisk kan arbejde med personligt lederskab samt styrke unge foreningsmedlemmers lederskab.  For når foreningsmedlemmer tager lederskabet på deres skuldre så styrkes foreninger og deres arbejde i lokalsamfundet. Og gennem stærke foreninger kan vi sikre et fortsat fokus på at skabe positiv forandring og sikre at rettigheder for personer med handicap i Grønland.

 

Der vil også være et ekstra fokus på hvordan vi skaber rammer for at unge kan tage lederskab, for at sikre foreningernes bæredygtighed. Seminaret bygger videre på sidste års seminar og er med til at styrke foreningernes netværk og samarbejde på tværs af geografi og forening. 

Deltagerne i seminaret vil få værktøjer til at udvikle deres personlige lederskab, så de kan styrke den forening de kommer fra, samt foreningens arbejde i lokalsamfundet.

 

Konferencen d. 11. november

Seminaret vil afsluttes med en national konference, hvor politikere, kommuner, departementer og andre interessenter vil blive inviteret til at debattere, hvordan man i fællesskab kan tage lederskab og sikre inklusionen af personer med handicap i hele det grønlandske samfund.  

Del på facebook
Facebook
Del på google
Google+
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på pinterest
Pinterest