Alle har ret til en uddannelse

14.06.2020

§§§ Mine rettigheder – dine rettigheder – VORES rettigheder §§§

I TILIOQ sætter vi i en række artikler fokus på FN’s handicapkonvention og hvad den helt konkret betyder for dig og mig i Grønland. Læs og lær om vores alles rettigheder.

Artikel 24: retten til uddannelse 

Personer med handicap har ret til, at tage en uddannelse. Derfor skal Grønland sørge for, at landets uddannelser er tilgængelige for personer med handicap. Det betyder, at personer med handicap skal have mulighed for at deltage i undervisningen ligesom alle andre. For at gøre det muligt for personer med handicap at deltage i undervisningen, skal de tilbydes den rette støtte og hjælp. Det kan for eksempel være at der er en døvetolk som kan oversætte hvad ens underviser siger, eller at det er muligt at komme ind på ens skole, hvis man sidder i en kørestol.

Grønland skal også sørge, for at landets lærere er har de rette værtøjer og viden til at undervise personer med handicap.

Retten til uddannelse er udfordret i Grønland. Tilioq har afdækket flere udfordringer ved at snakke med borgere, fagpersoner og uddannelsesinstitutioner. I folkeskolen er der ofte i den samme specialklasse børn med vidt forskellige behov. Dette sætter store krav til lærerne som skal tage højde for disse forskellige behov, og ofte har disse lærere ikke specialpædagogik som linjefag eller overbygning. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved om lærerne har de rette kvalifikationer til at undervise børn med særlige behov og der er brug for en markant kapacitetsopbygning af denne gruppe lærer for at støtte dem i at støtte deres elever.

Tilioq har udgivet en analyse kaldet ’Uddannelse og handicap’ som behandler udfordringerne på uddannelsesområdet for personer med handicap.

Handicapkonventionen

Den 24. august 2009 trådte FN’s handicapkonvention i kraft i Grønland. Handicapkonventionen er en aftale, hvor Selvstyret forpligter sig til at sikre at personer med handicap får lige mulighed for alt dette og meget mere.

Handicapkonventionen er vigtig, fordi den har til formål at fremme, beskytte og sikre at ALLE personer med handicap fuldt ud kan nyde ALLE menneskerettigheder på lige fod med ALLE andre. Det vil sige at personer med handikap har krav på, og ret til at få samme muligheder som alle andre mennesker i samfundet. Det har selvstyret forpligtet sig på at arbejde for.