Tilioq udgiver årsberetning for 2019

03.04.2020

2019 vil i Tilioq blive husket som fællesskabets år. Året hvor vi mødte en masse borgere og samarbejdspartnere, og hvor vi alle havde fokus på inklusion af personer med handicap i samfundet, både med hensyn til uddannelse, arbejde, tilgængelighed, infrastruktur mm.

Årsberetning 2019 og god læselyst!

i 2019 søsatte Tilioq kajakken og mødte personer med handicap, deres pårørende og fagpersoner i byer, bygder og fåreholdersteder i Kommune Kujalleq, og kom med anbefalinger til både kommunen, Selvstyret, sundhedsvæsenet og alle borgere i Grønland når det gælder forbedring af forhold og vilkår for personer med handicap.

Fokus på inklusion af personer med handicap

Det var også et år, hvor personer med handicap kom ud og gjorde opmærksom på udfordringer med inklusion i samfundet. Helga Ajaaja Jakobsen søgte forgæves efter en praktikplads, Marita Jessen fortalte om udfordringer med at komme rundt i samfundet og ind på sit uddannelsessted på grund af vanskeligheder ved at kunne frit rundt og ind med et kørestol. Og forældre med børn med handicap fortalte om vanskeligheder ved at rejse internt i Grønland, på grund af infrastrukturelle udfordringer, både i form med manglende faciliteter, handicapvenlige toiletter eller transportmuligheder. 

Ny handicaplov

Vi fejrede også vedtagelsen af den nye handicaplov med en kaffemik. En vigtig lov, der tager udgangspunkt i FN’s handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap. Det var også året, hvor vi kæmpede for et nationalpolitisk handlingsplan på handicapområdet, siger Christina Johnsen.

Tilioq inviterede igen handicapforeninger og organisationer fra hele Grønland til et seminar om lederskab og inklusion. Tilioq afholdte også en konference om inklusion i Nuuk, hvor vi sammen med relevante fagpersoner, myndigheder og politikere diskuterede hvordan vi kan sikre inklusion i f.eks. uddannelse, arbejdsmarkedet, infrastrukturen og sundhedsvæsenet og kom med anbefalinger.

Det har været et fantastisk spændende og travlt år for Tilioq, hvor vi fik utrolig meget viden fra personer med handicap og fik skabt nye netværk i Grønland, Norden og internationalt, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.

Tilioqs årsberetning for 2019 beskriver også nye tiltag og projekter der udkommer i 2020 eller 2021, der skal fremme borgere med handicaps rettigheder og vilkår i form af oplysning og en rapport der analyserer borgernes henvendelser til Tilioq.