Kun fem uddannede socialrådgivere i kommunerne inden for handicapområdet – i hele Grønland

Manglen på socialrådgivere i kommunerne er en problematik, som Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq gentagne gange er stødt på og har påpeget i vores udgivelser. Derfor bakker Tilioq op om NIISIPs budskab om, at der er behov for flere uddannede socialrådgivere i kommunerne samt at der sikres opkvalificering, sparring og findes løsning på urimelige arbejdspres for såvel socialrådgivere som øvrige sagsbehandlere i kommunerne.

Tilioq har fået indblik i NIIISIPs undersøgelse og tallene taler for sig selv: der er blot 5 uddannede socialrådgivere i kommunerne inden for handicapområdet – i hele Grønland.

Der er 231 socialrådgiver stillinger i Grønland. Der er kun ansat 77 uddannede i stillingerne. Og vi gentager – 5 inden for handicapområdet. Handicapområdet, som er et område, hvor der er så stor brug for socialrådgivere og faglig viden.

Tilioq understreger vigtigheden i, at borgere med handicap får tidlig og rigtig hjælp. Problemer i sagsbehandlingen er en af de største grunde til, at borgere søger rådgivning hos Tilioq. Vores borgerhenvendelsesundersøgelser underbygger, at den manglende kvalificerede arbejdskraft medvirker til, at borgernes sager ofte ender med fejlagtige afgørelser, syltes i urimelig lang tid – eller simpelthen går helt i stå.

Handicapområdet er komplekst og spænder over alle aspekter i borgernes liv. Derfor er det vigtigt med uddannet personale, der har fagligheden til at forstå de mange lovgivninger og instanser, som personer med handicap skal navigere indenfor. Fagligt personale kan være altafgørende for at sikre et bedre liv og forbygge, at funktionsnedsættelser forværres og dermed kræver en langt mere omfattende indsats. Det kan være forskellen på, om en person kommer i arbejde igen eller på overførselsindkomst. Om et barn får en uddannelse og kan blive selvforsørgende – eller ender med tillægsdiagnoser og et liv på overførselsindkomst.

Det er således en meget velkendt problematik for Tilioq, der nu dukker op i medierne, og det er derfor positivt, når Naalakkersuisoq for børn, unge og familier Paneeraq Olsen fortæller, at der i løbet af foråret kommer en konkret udmelding om, hvad Naalakkersuisut agter at gøre. Det giver håb om større fokus på handicapområdet, og her bidrager Tilioq meget gerne med faglig sparring. Det er helt klart en sag, som Tilioq vil følge tæt.

Tilioq bakker op om, at der skal findes nye løsninger, nye strukturer, som sikrer, at borgerne får den rette sagsbehandling i kommunerne. At der uddannes og tiltrækkes flere socialrådgivere samt, at de sikres bedre arbejdsvilkår og incitament til at blive i stillingen. Derudover er det afgørende, at sagsbehandlere – uanset om de er uddannede socialrådgivere eller ej – sikres opkvalificering til at forstå lov om støtte til personer med handicap. Dette bør være et fokuspunkt, som også vil være med til at fastholde gode medarbejdere, ikke mindst uddannede socialrådgivere.

Problemerne med fejl og manglende retssikkerhed i handicapsager skyldes ikke kun kommunale svigt og mangel på uddannede socialrådgivere. De er først og fremmest udtryk for en fundamental nedprioritering af området både politisk og økonomisk. Der er endvidere stor mangel på vejledning og hjælp til kommunerne fra Socialstyrelsen på handicapområdet. Særligt hjælp til det juridiske og implementeringen er svær at få. Pissassarfik giver en god mulighed for at få hjælp til det terapeutiske, men det er ikke er nok. Socialstyrelsen mangler at løfte et ansvar for at guide den juridiske og sagsbehandlingsmæssige del af loven.

Naalakkersuisut og kommunerne bør have særligt fokus på at finde nye løsninger, som sikrer, at borgerne får den rette og rettidige sagsbehandling i kommunerne. Det er slående, så få uddannede socialrådgivere, der i kommunerne sidder med ofte omfattende handicapsager.