Mangel på handicapfaglige medarbejdere

-Den store udskiftning af ufaglærte sagsbehandlere på handicapområdet i Qaanaaq har skabt mistillid til kommunen blandt borgere med handicap og deres pårørende. Personer med handicap og deres pårørendes berettede med frustration, om omhandle manglende hjælp og støtte i forhold til den nye handicaplov, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen. Til Tilioqs arrangement om rettigheder for personer med handicap, var der kritiske bemærkninger fra borgere om kommunen:

”Der er ingen fast leder i socialforvaltningen, når man kommer ind på kontoret så får vi en elev, som vi bliver overladt til, og det skal I (Tilioq) klart melde ud, ikke er ok!”   

I Tilioqs rejserapport dokumenteres udfordringerne ved at sikre uddannede handicapfaglige medarbejdere fx i socialforvaltningen i Qaanaaq. Kommunens arbejde bærer præg af manglende handling på henvendelser og underretninger og manglende koordination mellem de forskellige kommunale områder og myndigheder så som socialområdet, uddannelsesområdet og sundhedsvæsenet.

Flere borgere fortalte, at de havde kontaktet kommunen vedrørende støtte, men at der ikke var handlet på deres sag i op til flere år. Ligeledes blev Tilioq gjort bekendt med, at der var alvorlige underretninger, som kommunen ikke havde reageret på. De mest alvorlige underretninger handler om børn med handicap som mistrives og/eller sniffer samt vold og overgreb på kvinder med handicap.

Borgernes retssikkerhed truet

-Borgernes retssikkerhed er stærkt truet i Qaanaaq. Den manglende handling på alvorlige underretninger, dårlig koordination mellem myndigheder og manglende anke- og klagevejledning er meget bekymrende. Der er alt for lidt viden om muligheder for hjælp og rettigheder for personer med handicap. Dette peger på at borgerne mangler at få den rådgivning og vejledning de har ret til ifølge lov om støtte til personer med handicap. Desuden får borgerne heller tilbudt hjælp fra bisiddere, hvilket i endnu højere grad svækker retsikkerheden, siger Handicaptalsmanden Christina Johnsen.

I Rejserapporten for Qaanaaq – Tilioq i Nord, er der en lang række anbefalinger som er rettet mod Avannaata Kommunia, Naalakkersuisut, Inatsisartut og Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold. Her har Tilioq blandt andet anbefalet, at handicapfaglige medarbejdere bliver undervist grundigt i den nye lov og alle forvaltningsretlige regler, såsom oplysningspligt, notatpligt, god forvaltningsskik, kvittering for underretninger, bisidderkorps og mm.

-De forhold vi har hørt om og oplevet i Qaanaaq, hører vi også om fra resten af kysten i højere eller mindre grad. Den manglende faglighed blandt de handicapfaglige medarbejdere er altså ikke noget Qaanaaq står alene med og det er ikke en opgave kommunen kan håndterer alene. Derfor er vi fremkommet med anbefalinger som er henvendt til Naalakkersuisut eller Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold, siger handicaptalsmanden. 

-Ingen personer med handicap kan føle sig trygge ved at komme ind til en praktikant fra Majoriaq for at bede om støtte og hjælp i henhold til handicaploven, velvidende at sagsbehandler ikke har fået kursus i loven. Det er Naalakkersuisut og socialstyrelsens ansvar at sikre implementeringen af loven i samarbejde med kommunen. 

Der er behov for en langsigtet national plan for, hvordan man kan løfte familie- og handicapområdet som bl.a. sætter fokus på opkvalificering og ikke mindst fastholdelse af medarbejdere som arbejder med personer med handicap.

Onsdag d. 23. september kl. 10.00-11.00 holder Handicaptalsmanden møde med Inatsisartuts familie- og sundhedsudvalg, som består af Malene Vahl Rasmussen, Stine Egede, Erik Jensen, Simigaq Heilmann, Aqqa Samuelsen, Mikivssuk Thomassen og Laura Taunajik Uitsatikitseq, hvor rejserapporten fremlægges.  Her vil Handicaptalsmanden særligt fremhæve de anbefalinger der er rettet mod Naalakkersuisut, Inatsisartut og Styrelsen for forebyggelse og sociale forhold.

Læs mere i Tilioq i Nord