Nedbrydelse af barrierer og øget handlekraft: Handicapugen 2023

Hej alle,


Handicapugen i Uge 41 er et af de vigtigste tidspunkter på året for os i Tilioq. Det er nemlig her vi tager muligheden for at skabe opmærksomhed og dele viden indenfor handicapområdet.


Temaet for handicapugen i år er Nedbrydelse af barrierer og øget handlekraft og i den forbindelse vil vi snakke om innovative løsninger, der kom ud fra Tilioqs konference i maj 2023. Til konferencen blev vi hørt af forskellige personer med handicap, pårørende til personer med handicap eller andre, der har vigtige input om de barrierer, de har set og de løsninger, der kom ud af det. Alt dette – og lidt mere til – er blevet samlet i udgivelsen Drømme kan Realiseres, som vi glæder os rigtig meget til at du vil læse. Du kan finde den her: https://tilioq.gl/da/videnscenter/tilioqs-publikationer/


Sammen med denne udgivelse og vores større initiativ, der handler om at sætte fokus på individet og dets barrierer, har vi også udvidet vores digitale værktøjskasse med informationer der kan hjælpe dig som person med handicap eller pårørende til en person med handicap, til at forstå dine rettigheder, klagemuligheder og denne gang har vi fokuseret på sagsbehandlingsprocesser. Vi hører igen og igen fra borgere hvor svært det har været for dem, at få den hjælp, som de har brug for fra det offentlige. Det er tydeligt at der er behov for bedre processer og bedre hjælp til alle, der skal igennem det system.


Vi har derfor samlet viden og ressourcer sammen i nogle pjecer som hurtigt vil kunne give dig den information du søger. Det handler bl.a. om hvad du skal gøre hvis du selv, dine pårørende eller dine børn får et handicap, hvad du skal vide i sagsbehandlingsprocessen og mere, der kan hjælpe dig i alle de uvisheder, der ofte kommer med kontakten til det offentlige. Du kan finde dem alle her https://tilioq.gl/da/radgivningslinjen/forsta-din-sagsbehandling/ 


Vi har også lavet en manual til sagsbehandlere, som kan hjælpe dem med at sætte et trygt og sikkert miljø op og skabe gode relationer med deres borgere. Selvom vi gerne vil ruste jer på med de bedste ressourcer og alt den viden I har brug for, for at komme igennem sagsbehandlingsprocesserne godt, er det som udgangspunkt det offentlige, der skal sikre at I får den hjælp I har ret til. Uden at de er med i denne kamp, når vi ikke langt.


Vi vil fortælle lidt mere om de forskellige løsninger vi kommer med og de ressourcer, som vi har sat på benene på vores Facebook side hvor vi hele denne uge, kommer til at fortælle jer om dem. Vi håber du vil følge med i disse og vi håber at du vil få en masse godt ud af det. Følg os på Facebook ved at trykke her: https://www.facebook.com/Tilioq

Tak fordi du vil kigge hjem hos Tilioq. Vi håber du fortsat vil følge med i hvad vi laver, både her og på vores sociale medier.


Tak for nu!